Diablo Immortal er udsat indtil 2022 – kernefunktioner skal forbedres

Diablo Immortal er mobiludgave af det populære computerspil og er ventet med spænding - desværre udskydes lanceringen.

Diablo Immortal er udsat indtil 2022 – kernefunktioner skal forbedres

I slutningen af 2020 annoncerede Blizzard, at Diablo Immortal var i en teknisk alpha. Med det fik vi en indikation på, at spillet var et skridt nærmere lancering og siden vurderede Blizzard, at lanceringen ville ske i 2021. Sådan ser det imidlertid ikke længere ud, nu kommer lanceringen først i 2022.

Diablo Immortal forsinket til 2022

Blizzard siger, at de har fået feedback fra testdeltagere i en lukket Alpha-test og det har fået deres team til at fintune kernefunktioner i spillet.

“For eksempel gentager vi PvP-indhold som Cycle of Strife for at gøre det mere tilgængeligt, sammen med PvE-indhold i slutningen af spillet som Helliquary for at gøre det mere engagerende. Vi arbejder også på at give controller-understøttelse til dem, der ønsker at spille vores spil på en anden måde.”

Videre lyder det, at disse ændringer og yderligere muligheder for at forbedre spiloplevelsen ikke kan blive realiseret inden for den tidsramme på 2021, som de tidligere har kommunikeret. “Så spillet er nu planlagt til udgivelse i første halvdel af 2022, hvilket vil give os mulighed for at tilføje væsentlige forbedringer til hele spillet,” lyder det fra Blizzard.

Se også: Bedste telefoner til gaming

Har gjort det før

Det er absolut ikke første gang, Blizzard forsinker et spil for at kunne gøre det helt perfekt, så det er egentlig ikke en overraskelse, at det samme sker igen nu.

Diablo Immortal er designet til mobile enheder og bygger på de originale spil til PC og konsoller.

Se også: Nyheder om spil