Disse Chromebooks bliver de første til at understøtte Steam
Googles Chromebooks er ikke ligefrem kendte for at være gamingcomputere. For det meste bliver de brugt til arbejde og skole, men er man vild med Googles Chrome OS og gerne ser sin Chromebook som en gamingmaskine, så er der godt nyt forude.
Måske har du allerede hørt, at Steam på et tidspunkt skal komme til Chrome OS, og ifølge kodeændringer, der for nylig dukkede op, har Google delt en liste over de første Chromebooks, der kan være blandt de første til at officielt understøtte Steam.
Det drejer sig blandt andet om Acer Chromebook 514 (CB514-1H), Acer Chromebook 515, Acer Chromebook CX9 (CX9400) og HP Pro c640 G2 Chromebook. Der nævnes også endnu en computer med kodenavnet Lindar, der efter sigende skal være en Chromebook fra Lenovo, der endnu ikke er lanceret.
Listen er relativt kort, så der er ganske høj sandsynlighed for, at mange Chromebook-brugere ikke kommer til at kunne køre Steam på sine computere. Men det er i hvert fald en begyndelse.
Vi ved stadig ikke noget om, hvornår Steam officielt lanceres til Chrome OS, men har man en af computerne på listen, så er det noget at holde et ekstra øje på, den nærmeste tid.