DualSense-controllere til PS5 i to nye farver – se priser

Den nye fremragende DualSense-controller til PlayStation 5 kommer nu i to nye farver, rød og sort - se priser og tilgængelighed.

DualSense-controllere til PS5 i to nye farver – se priser

Sony har netop afsløret to nye farver til DualSense-controlleren til PlayStation 5. De to nye farver på DualSense er rød og sort og de kommer i butikkerne i løbet af juni – se priser på dem her.

Mens det stadig er tæt på umuligt at købe en PlayStation 5, så lancerer Sony nu to nye udgaver af deres (fantastiske) DualSense-controller. De to DualSense-controllere kommer i farverne Midnight Black and Cosmic Red – lad os bare kalde dem rød og sort. Så nu kan du snart eje en DualSense-controller, mens du venter på en PS5-konsol.

DualSense-controlleren er en af de bedste ting ved den nye spillekonsol. Den ligger ekstremt godt i hånden og byder på en intens vibration samt de adaptive triggers, som den normale hvide DualSense-controller er kendt for.

Læs også: 25 eksklusive spil på vej til PlayStation 5

Tre farver på DualSense-controller til PS5
Tre farver på DualSense-controller til PS5

DualSense-controller i rød og sort – pris og tilgængelighed

PlayStation DualSense-controller i de nye Midnight Black and Cosmic Red forventes at lande i butikkerne i starten af juni. Priserne bliver identiske til den nuværende hvide udgave. Det betyder at DualSense i rød og sort vil koste omkring 499 kroner.

Måske tænker du at dette betyder, at der også kommer flere PS5 på lager? Så kan du godt tro om igen. Sony har nemlig meldt ud, at manglen på PlayStation 5-konsoller nok fortsætter langt ind i 2022.

Kommer PlayStation 5 også i nye farver?

Kunne det betyde at PlayStation 5 endelig kommer i nye farver? Siden lanceringen har der været rygter omkring dette, da sidderne på PS5-konsollen let kan skiftes ud med nye. Vi har allerede set tredjeparts producenter, såsom Dbrand, tilbyde dette, og måske Sony har samme plan. Andet ville næsten være fjollet.

Ikke alle er vilde med den hvide spillekonsol, selvom den ofte gemmes væk i en skab. Det har også været rygtet, at der sammen med spilbundles vil være PS5-konsoller med matchende sider til – og det er bestemt muligt.

Læs også: PlayStation 5 – Find den rigtige eksterne harddisk

Mere om fortællingen

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 28/4/2021 havde vi dette at sige med artiklen om Stadig umulig at købe: Sony har solgt 7,8 millioner PS5-konsoller – Det videre forløb i sagen finder du her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Playstation..