Grand Theft Auto: The Trilogy The Definitive Edition lanceres 11. november

Grand Theft Auto: The Trilogy The Definitive Edition bliver lanceret den 11. november - det har Rockstar netop løftet sløret for.

Grand Theft Auto: The Trilogy The Definitive Edition lanceres 11. november

Tidligere på måneden annoncerede Rockstar Grrand Theft Auto: The Trilogy The Definitive Edition. Det skete efter længere tids rygter om, at selskabet havde planer om at lancere en trio af remasterede versioner af nogle af deres tidligere GTA-spil.

GTA The Trilogy The Definitive Edition klar fra 11. november

Rockstar meddelte dog ikke noget om en specifik lanceringsdato. Siden har Rockstar meldt ud, at spillet kommer i digitale versioner 11. november, samt at fysiske versioner kommer på hylderne 7. december.

Ifølge Rockstar kommer spillet til PlayStation 5, Xbox Series X/S, Nintendo Switch, PlayStation 4, Xbox One og PC. Tidligere har de sagt, at de også har planer om at lancere spillet til mobile enheder, men det bliver først en gang i 2022.

Se også: Hvilke telefoner er bedst at spille på?

Forbedret grafik

Er det første gang, man hører noget om trioen, så består den af Grand Theft Auto III, Grand Theft Auto: Vice City og Grand Theft Auto: San Andreas.

Spillene får opgraderet og forbedret grafik, og der bliver også tale om GTA V-inspirerede moderne kontroller. Man må dog indrømme, at selvom spillene ser lidt gamle ud, så er de blevet mere moderne. Så har man aldrig spillet nogle af de titler, eller er lysten til lidt nostalgi kommet over en, så er det en lancering, der er værd at se frem imod.

Nogle af forbedringerne og ændringerne kan man se i et sammenlignende videoklip.

Se også: Nyheder om gaming