PlayStation 5 plages af fejl og nedbrud
Det er altid spændende at være den første med den nyeste teknologi. Og det gælder i særdeleshed og PlayStation 5, som nu har været ude i USA i en uges tid. Imidlertid er alt nyt ikke nødvendigvis godt nyt, for mange af PS5-brugerne rapporterer om forskellige problemer med deres nye konsol.
Så er Sony’s PlayStation 5 endeligt på markedet og slutter sig til Xbox Series X og Xbox Series S, der tilsammen indvarsler en ny generation af konsoller. Desværre melder flere ejere af Sonys nye konsoller om flere forskellige fejl, som ødelægger deres spiloplevelse. Det ser ikke ud til at fejlene der opleves med PlayStation 5 kun figurerer sammen med ét bestemt spil. I værste fald har brugere oplevet, at den eneste løsning på fejlene – indtil videre – er at nulstille PS5 fuldstændig.
Læs også: Nyheder om PlayStation 5
Konsollen fryser i spil og går ikke i strømsparetilstand
Et af de oftest rapporterede problemer fra “de heldige” PS5-ejere er pludselige og uforklarlige udfald under spillet, hvor nogle brugere rapporterer, at deres konsoller fryser eller lukker helt ned. Det ser ud til, at det er selve PS5-konsollen, der er problemet, og at det opstår på tværs af forskellige titler, herunder Sonys eget Astro’s Playroom.
Derudover har flere brugere også meldt ind, at de har skullet gendanne databasen på deres PS5-konsol, og Push Square har også rapporteret, at deres eget personale har oplevet problemet.
Sony har endnu ikke kommenteret officielt på manglerne, og PS5 er ikke alene om at have lanceringsudfordringer, da også Xbox Series X er ramlet ind i problemer.
Læs også: De første test af PlayStation 5 – imponerende anmeldelser
Opdatering på vej ud
Selvom Sony ikke har givet lyd fra sig, så meldes der om en ny opdatering til PS5 med de meget beskrivende ord “Denne systemsoftwareopdatering forbedrer systemets ydeevne”. Om denne løser de fejl brugerne oplever må tiden vise. Nogle gange kan det betale sig at vente med at købe nyeste elektronik, medmindre man vil være betatester.
Læs også: Mød ikke op: PlayStation 5 kan kun købes online
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 11/11/2020 fik historien nye ben at gå på med en artikel der drejer sig om Sony sendte ham en gratis PlayStation 5 og sagde tak – Den videre beretning kan læses her. Få også seneste nyt om temaet her.