PS3 får 3D-opdatering til sommer
Har du en PlayStation 3 stående i stuen, så kan du snart
opgradere den med 3D.
Sony har nemlig bekræftet, at firmaet er klar med en firmwareopdatering til konsollen indenfor et halvt års tid.
Sony har planer om at give PS3 en opdatering til 3D samtidig med, at firmaet lancerer sine første 3D-tv i løbet af 2010.
-“3D er en stor del af vores initiativer for 2010, og vi er i gang med at udvikle 3D-spil, der skal udkomme samtidig med lanceringen af Sonys 3D-kompatible Bravia LCD-tv over sommeren 2010,” sagde John Koller, marketingchef for Sony Computer Entertainment America.
Alle eksisterende PlayStation 3-konsoller vil være i stand til at spille 3D-spil og 3D-Blu-ray-film via en firmwareopgradering,” sagde Koller.
Sony har dog ikke afsløret hvilke spil, der vil understøtte 3D.
-“Vi vil annoncere spiltitler senere,” sagde han.