Scuf Reflex er en forbedret controller til PlayStation 5

Den første officielle tredjeparts controller til PlayStation 5 er lanceret. Scuf Reflex til PS5 kommer med uanede muligheder for tilpasning og knapper på bagsiden.

Scuf Reflex er en forbedret controller til PlayStation 5

PlayStation 5-controlleren er en af de bedste ting ved den nye spillekonsol fra Sony. Dog har den i forhold til fx Xbox Series X Elite controlleren færre funktioner og genveje, som giver spillere en fordel på slagmarken. Den nye Scuf Reflex er den første tredjeparts controller til PlayStation 5, og den bringer med sig de funktioner, som der efterspørges hos ejere af konsollen – og så er den officielt tilbehør. Prisen på Scuf Reflex kan dog skræmme mange væk.

Læs også: Nu bliver det endnu sværere at købe PlayStation 5

Controller til PS5 med bagknapper

Scufs nye Reflex-controller til PlayStation 5 bygger på en Sony DualSense-controller og bruger meget af den samme indmad. Det betyder at Relex er officielt PS5-tilbehør og derfor kan oplades og opdateres direkte gennem PS5-konsollen. Den har mere eller mindre identisk layout til DualSense med samme vibration, adaptive triggers og indbygget mikrofon.

Forskellen skal findes i de tilpasninger man kan lave på selve controlleren. Man kan fx skifte frontpladen, hvilket ændrer både udseendet og funktionaliteten. Der er også forskellige tilpasninger til de to analoge joystick, så man kan opnå endnu mere præcis styring.

Den største fordel ved denne controller er dog bagsidens knapper. Man kan til PS4-controlleren købe bagknapper der sættes på, men dette er ikke en mulighed ved PS5-controlleren. Alle Scuf Reflex-controllere til PS5 kommer med knapper på bagsiden, hvori der kan gammes tre profiler med op til 12 forskellige genveje.

Der er selvfølgelig andre mindre funktioner, som fx et bedre greb, der skulle gøres Scuf Reflex bedre end nuværende DualSense-controller.

Se også: Test af gadgets

Pris på Scuf Reflex

Frister en Scuf Reflex? Så er du nok ikke den eneste. Prisen på Scuf Reflex kan dog nok hurtigt betyde, at man dropper drømmen om den. Scuf Reflex skal indtil videre købes i producentens egen webshop, hvor den billigste udgave koster 220 euro, altså cirka 1.600 kroner. Scuf Reflex FPS, som den dyreste udgave, koster 2.000 kroner. Vi prøver at få den hjem til test, så vi kan se om den er tre styk DualSense-controllere værd.

Se også: Find billige priser på gadgets

Efterfølgende om temaet

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 6/12/2021 blev historien fulgt op med artiklen; PlayStation bygger konkurrent til Xbox Game Pass – Den videre beretning kan læses her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..