Xbox Cloud Gaming klar til Xbox Series X/S og Xbox One
En af anledningerne til at ville abonnere på Microsofts Xbox Game Pass Ultimate er tilbuddet om adgang til Xbox Cloud Gaming (det der tidligere hed Project xCloud). Det giver spillerne på mobile enheder og PC mulighed for at streame PC-spil til deres enheder og dermed et godt alternativ til at spille på en spilkonsol.
Stream spil med Xbox Cloud Gaming på Xbox
De gode nyheder for Xbox-spillere er, at hvis man gerne vil kunne streame spil, har Microsoft nu meddelt, at Xbox Cloud Gaming fra og med nu også er tilgængelig på Xbox Series X/S og Xbox One.
Microsoft siger selv:
“I dag kan du spille Game Pass-spil fra skyen på din Xbox-konsol. Vi er glade for, at Xbox Cloud Gaming (Beta) nu er tilgængeligt på Xbox One- og Xbox Series X|S-konsoller med et Game Pass Ultimate-abonnement. Vi lancerer i 25 regioner, og Brasilien kommer snart. Denne funktion vil i første omgang blive lanceret med vores novemberudgivelse til en delmængde af Xbox-spillere og udvides til alle spillere på de understøttede markeder i løbet af de kommende uger.”
Se også: Bedste telefoner til streamet gaming
Kræver mindre ydelse af konsollen
Visse af årsagerne, Microsoft fremfører, er det smarte i at kunne spille spil uden at behøve vente på, at spillet hentes ned til enheden. Det hjælper spillere med at spare hukommelse på enheden, og man behøver ikke slette for at få plads til nye spil på konsollen.
Med det sagt er det vigtigt at huske, at man skal have et abonnement på Game Pass Ultimate for at kunne bruge streamingfunktionen.
Se også: Nyheder om gaming