Hvor hurtigt er data hos Telia?
Da Telia udskiftede alle deres abonnementer, ændrede logo og strategi, var ledelsen åbenbart lidt for grundig med “hovedrengøringen” i koncernen.
I hvert fald er det komplet umuligt at finde ud af, hvor hurtig datahastighed, man som kunde skal forvente at få, på henholdsvis Telia Flex med datapakke og Telia Flex Mobil.
Umiddelbart fremgår informationerne nemlig ikke af produkt-listen på Telias website (undersøgt 9/6 2011).
Så hurtigt går det
Mobilsiden.dk har været i kontakt med Telias kommunikations-afdeling, og kan derfor nu fortælle, hvilken hastighed der tilbydes.
På Telia Flex med en datapakke er hastigheden op til 7,2 mbit/s download og 2 mbit/s upload (teoretisk). I praksis betyder det, omkring 6 mbit/s download og 1,5 mbit/s upload, når det går godt.
På Telia Flex Mobil stiger hastigheden i takt med, at kunderne vælger større datapakker.
Opdelingen på Flex Mobil er således:
1 GB pakke: Op til 2 mbit/s (download) – Op til 0,4 mbit/s (upload)
5 GB pakke: Op til 6 mbit/s (download) – Op til 1,5 mbit/s (upload)
15 GB pakke: Op til 6 mbit/s (download) – Op til 1,5 mbit/s (upload)
Telia: Vi skjuler ikke noget
De manglende informationer om datahastighederne på produkterne, er ikke et udtryk for manglende vilje til at informere, lyder det fra Telia.
– “Vi har ikke nået at få hastighederne sat ind på nettet endnu. Men det kommer på snarest – forhåbentlig inden pinse,” siger Mette Honoré, pressechef i Telia.
Telia fortæller videre, at det ikke er et punkt, som har affødt særligt mange kundehenvendelser, men at hastighederne til enhver tid kan fås, ved henvendelse til kundeservice.
Læs også:
– Dårligt omdømme tvinger Telia til relancering
Redaktionen har mere i sagen
Fortællingen sluttede absolut ikke her. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/5/2011 tunede vi igen ind på emnet med historien Telias PBS-gebyr er i søgelyset – Klik her og læs historien.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..