Apple AirTags alligevel ikke forbudt i indtjekket lufthavnsbagage
Du behøver alligevel ikke være bekymret for, at din Apple AirTag ikke kan følge med i kufferten på den næste flyvetur. I hvert fald har amerikanske Federal Aviation Administration (FAA) slået fast, at AirTags er tilladt i indtjekket bagage.
Alle trackere med batterier med under 0,3 g litium kan få lov at flyve med, og du kan bruge den til at tracke din kuffert, uden at være urolig over flyselskabets indgriben.
Se også: Priser på bluetooth trackere
Rygte om at Lufthansa ville forbyde Apple AirTags
Denne opklarende information kommer efter bekymring for, at Lufthansa måske ville indføre forbud mod trackeren i bagage.
Bekymringen handlede om, at tyske Lufthansa måske ville tolke anbefalingerne fra International Civil Aviation Organization (ICAO) om ikke at tillade nogen for litiumdreven tracker, der ikke kan slukkes, i bagagen til også at omfatte Apples AirTags.
Der blev spekuleret i, at forbuddet od AirTags var en maskering af problemer med bortkommen bagage og andre problemer for flyselskabet.
ICAO kan dog kun komme med anbefalinger, det er op til selskaberne at tage rådene til sig og lave dem om til regler. Og der er ikke indført nogen regler om AirTags hverken i Tyskland eller i USA.
Se også: SIM-kort til varmepumper
Afviser forbud
Lufthansa er kommet med en egen udtalelse, hvor de slår fast, at Apples AirTags er tilladt på flyvninger. Både flyselskabet og tyske myndigheder er fast overbevist om, at trackere med små batterier og lav kraft ikke udgør en sikkerhedsrisiko.
Lufthansa tilføjede, at der er indført undtagelser for AirTags og lignende tags i restriktionerne for indtjekket bagage.
FAA og Lufthansas udmeldinger lukker mere eller mindre sagen. Det er vel ikke helt udelukket, at myndigheder eller flyselskaber kan have en anden politik eller skifte mening på et senere tidspunkt, men der er ikke blevet rapporteret noget om brande eller andre problemer, der skulle kunne motivere et forbud.
Det er sikkert at bruge AirTags, Tile-trackere og andre find-my-tilbehør til at øge trygheden på næste flyvetur.