De første smarte produkter med Matter er klar

Eve opdaterer sin hardware til at supporte den nye standard - det gælder Energy-pluggen og to sensorer, Eve Door & Window og Eve Motion.

De første smarte produkter med Matter er klar

Det tog er par måneder, men nu er de første apparater til hjemmet med Matter-standarden endelig klar. Som lovet i november har Eve Systems opdateret Eve Energy-pluggen og to sensorer, Eve Door & Window og Eve Motion, til at supporte Matter.

Den gratis firmware gør det muligt for den tidligere HomeKit-eksklusive hardware at tale med hvilken som helst controller, der supporter den nye teknologi. Det inklusiv Samsungs SmartThings-app samt kommende support via Amazon Alexa og Google Home.

Se også: Guides til smart home produkter

Matter-produkter kommer i 2023

Som The Verge nævner, kræver opdateringen på nuværende tidspunkt de endnu ikke officielle iOS og iPadOS 16.2-opdateringer, der formentlig kommer i næste uge, og man skal skrive sig op til et early access-program.

Det er dog ikke nødvendigt med Apple-produkter meget længere.

Matter-kompatible produkter bør komme på markedet i første kvartal af 2023 sammen med en Android-version af Evesapp. Hele lineuppen med 14 Eve-produkter bør komme til at supporte Matter ”med tiden”, fortæller selskabet.

Den simplificerede funktionalitet kommer først på andre platforme, men Android-appen skal også få support.

Se også: Mål dit strømforbrug med smart stikkontakt

Skal få smarte produkter til at spille sammen på tværs af brands

Matter er et tiltag, der skal gøre kål på alt besvær med kompatibilitet, der plager markedet for smarte apparater til hjemmet, hvor man er nødt til at have bestemte apps eller smarte højtalere for at kunne bruge sine apparater.

Det ideelle er ikke at behøve at tænke på, om en pære eller en termostat passer ind i ens eksisterende hub – så længe der er et Matter-logo, så fungerer det.

Det hele afhænger selvfølgelig af, at flere producenter hopper med på vognen. Matter-klar apps, hubs og netværksroutere er relativt hurtigt ude på markedet, men slutprodukterne kommer nok ikke før en gang i 2023.

Store mærker inden for smarte hvidevarer som Signify (Philips Hue) har allerede lovet at tilføje Matter-support, så det er bare et spørgsmål om tid.