Flyvende taxaer kommer i 2025

Den sydkoreanske telegigant SK Telecom planlægger at lancere en flyvende taxitjeneste i 2025.

Flyvende taxaer kommer i 2025

SK Telecom er et af de største teleselskaber i Asien og når de siger, at de vil lancere en flyvende taxitjeneste i 2025, så slår de fleste i tech-branchen ørene ud.

Sidste år indgik SK Telecom og det amerikanske firma Joby Aviation et samarbejde om at udvikle flytaxaer til det sydkoreanske marked. Joby Aviation fremstiller såkaldte elektriske vertikale start- og landingsfartøjer.

Tanken er, at de skal bruges til at transportere folk rundt i tætte byer for dermed at reducere den traditionelle biltrafik.

Se også: Hvad kan fremtidens tech?

Flyvende biler skal bruges til mange ting

Ha Min-yong, chef for udvikling hos SK Telecom, forklarer, at selskabets lufttaxa-tjeneste bliver kommercielt tilgængelig “engang i midten af 2025”.

“Så i 2025, hvis vi er i stand til at bevise, at servicekvaliteten er acceptabel for offentligheden med hensyn til sikkerhed, vil regeringen tillade at udvide området for tjenesten, herunder logistik og turisme samt medicinsk relaterede tjenester” forklarer Ha til CNBC på Mobile World Congress i Barcelona.

Ha mener videre, at en forretningsmodel med flyvende taxier kan være rigtig lukrativ.