Guide: Sådan kommer du let i gang med dit smart-hjem

Det kan være uoverskueligt at komme gang med at bygge et smart-hjem. Her fortæller vi om fordelene og guider dig, så du får den bedste og letteste start på dit forbundne hjem.

Guide: Sådan kommer du let i gang med dit smart-hjem

Er du også blevet interesseret at at bygge et smart-hjem? Så er du ikke den eneste, for det er et populært marked, hvor der hele tiden kommer nye produkter til. Men det kan også være uoverskueligt at komme i gang med. Hvad skal man have, hvilke produkter skal man starte med og hvordan sættes det hele op? Her fortæller vi ganske kort om det, og forsøger at give dig en let start til at komme i gang med dit eget smart-hjem.

Læs også: Guide til smart hjem

Hvad er et smart-hjem?

Et smart-hjem, også kaldet for et smarthome, er et relativt nyt koncept, hvor den grundlæggende idé er, at vi skal bruge mindre tid på at styre tingene i hjemmet. Det er et teknologisk område, som er i rivende udvikling og som dermed løbende forbedres. I et smart-hjem er produkterne forbundet til et hjemme-WiFi og ofte også til internettet, hvilket giver mulighed for at styre det fra sofaen eller på vejen hjem fra svigermor.

Det smarte hjem kan mere end at gøre dagligdagen lidt simplere. Det kan gøre livet lettere for ældre, som bor alene og måske har svært ved at komme rundt, og det kan også hjælpe på vej til en billigere elregning.

Det hele kan enten styres med en mobiltelefon, en tablet eller en smart-højtaler. Den smarte højtaler er udstyret med en digital assistent, som tager imod talekommandoer, som for eksempel “tænd lyset i stuen”. Nogle smart-højtalere, som Google Nest Hub, har derudover en skærm, hvor man kan styre ting i smart-hjemmet. En af fordelene ved det smarte hjem er muligheden for automatisering. Herved menes der, at tingene i hjemmet er indstillet til at gøre forskellige ting, efter et skema som du har planlagt. Det kan for eksempel være en morgenrutine, hvor rullegardinerne automatisk rulles op, lyset tændes gradvist, der skrues lidt op for varmen og radioen starter med at afspille radioavisen. Der er ufatteligt mange muligheder.

Inden man går i gang med at bygge det smarte hjem, er det en god idé at vælge en platform, som det skal bygges på.