Ikea Dirigera smart home hub med Matter lanceret – se pris
Det kan nu blive nemmere at styre vores smarte hjem, da Ikeas nye Dirigera smart home hub er dukket op i butikkerne og online.
Dirigera-hubben understøtter blandt andet den nye Matter-standard for smarte enheder samt en hub, der blandt andet bruger USB-C som strømforsyning.
Den har også en fysisk netværksport ud over blot Wi-Fi.
Se også: Spar på energi med smart home produkter
Hub til styring af ens smarte hjem
Tanken med Dirigera-hubben er, at den skal være hjertet i et smart hjem, da den gør det muligt at styre ens smartprodukter i IKEA Home smart appen.
Det kan være dæmpning af lys, styring af rullegardiner, luftrensere, bevægelsessensorer og højtalere.
Man vil kunne styre ens smarte hjem kan styres på forskellige måder med hubben. Enten med IKEA Home smart appen, fjernbetjeninger, genvejsknapper, stemmen eller bevægelser.
Det er også muligt at styre individuelle produkter, grupper, rum eller det hele på én gang.
Se også: Få styr på strømforbrug med smart plug
Ny version af Ikea Smart Home app
Samtidig har de frigivet den nye version af deres Home Smart-app, som er nødvendig for at udnytte de nye funktioner.
Appen er tilgængelig i App Store (iOS 15 eller nyere) og på Google Play (Android 8 eller nyere).
Ikea Dirigera er tilgængelig online og er begyndt at dukke op i butikkerne til en pris på 550 kroner. Se aktuelle priser på smart hubs til det smarte hjem her.