Intelligent elektronik rykker ind i hjemmet

Video: Smartphonen kan se hjemmet fra gulv til indersiden af køleskabet. Gadgets i hjemmet udbredes i disse år.

Intelligent elektronik rykker ind i hjemmet

Vi har taget smartphones, fladskærme og tablets til os, men det er så også det mest intelligente elektronik, der findes i de fleste hjem.

Ved IFA-messen i Berlin forsøgte producenterne af forskellige apparater til husholdningen, at gøre sig interessante, men der er fortsat langt mellem de geniale løsninger, der for alvor ændrer vores hverdag.

LGs nyeste robotstøvsuger har fået kamera og en applikation, så man kan se hvordan hjemmet tager sig ud i gulvhøjde.

Mobilen begynder også at tale sammen med vaskemaskinen, og Siemens har lanceret et køleskab, der tager et billede af indholdet, når døren lukkes. Efterfølgende kan madvarerne ses og detekteres på en tablet, så man ved hvad man skal købe.

I nedenstående indslag som Jyske Bank har produceret, kan du selv bedømme, hvor intelligent den kommende elektronik er.

Videoindslag fra Jyske Bank