Nu kommer Matter: En revolution for det smarte hjem

Smart Home-standarden er netop blevet lanceret ved er event i Amsterdam. Ombord er alle de store techvirksomheder og forvetningerne er store.

Nu kommer Matter: En revolution for det smarte hjem

I går blev industristandarden for Smart Home-produkter Matter officielt lanceret, hvor medlemmer af Connectivity Standards Alliance (CSA) præsenterede deres Matter-produkter ved et lanceringsevent i Amsterdam. Formålet med Matter er at gøre det smarte hjem mere brugervenligt, sikkert og simpelt at komme i gang med.

Med en bred vifte af produktkategorier til det smarte hjem, herunder gardiner, sensorer, vejrudstyr, intelligente stikdåser, dørlåse, belysning, gateways, platformskomponenter og Matter-baserede softwareapplikationer blev Matter officielt lanceret. Bag Matter står virksomheder som Apple, Google, Amazon, Grundfos, LG, Samsung, Schneider Electric, Signify (Philips Hue and WiZ) og mange flere.

Læs også: IoT-standarden Matter skal gøre smart home nemt og brugervenligt

Stigende interesse for Smart Home

Smart Home har ikke fået det store gennembrud, som flere havde forventet. Dog opleves der større og større interesse for det blandt forbrugerne.

CCS Insight, et førende europæisk baseret analysefirma, bemærker, at købsintentionen for smarte enheder er stigende, idet 35 procent af husstandene i Europa har til hensigt at købe produkter til det intelligente hjem inden for de næste 12 måneder. Desuden viser nyere undersøgelser fra Parks Associates, et amerikansk firma, at interoperabilitet er det vigtigste for forbrugerne, hvor 73 procent af de amerikanske husstande, der ejer eller planlægger at købe en smart home-enhed, siger, at interoperabilitet mellem produkterne er vigtig, når de skal vælge, hvilken smart home-enhed de vil købe.

Flere Smart Home-produkter på vej

Netop den sidste udfordring skal Matter være med til at løse. Hvor produkter til Smart Home tidligere har skulle understøtte flere forskellige platforme, har dette gjort udviklingen dyr og langsom. Matter skal være med til at gøre det lettere at lave Smart Home-produkter, men samtidig også gøre dem sikrere og lettere for forbrugeren at opsætte og bruge, lige meget hvilken Smart Home-platform man bruger i hjemmet.

Der bliver altså satset stort på Matter. Nu er mere end 190 produkter er nu Matter-certificeret eller står i kø til test og certificering.

Nogle Smart Home-produkter kan opdateres til Matter

Der er altså masser af smart home-udstyr på vej, der er født med Matter. Men samtidig er der også flere produkter på markedet nu, som kan opdateres til at understøtte standarden. Et bud på dette er Philips Hue og deres Hue Bridge og andre produkter, som gennem en kommende softwareopdateringer vil understøtte den nye standard.

“Med denne opdatering vil brugerne drage fordel af en forenklet forbundet oplevelse, når de forbinder deres Philips Hue-system med andre Matter kompatible smart home-enheder og apps. Matter tilbyder lettere interoperabilitet mellem understøttede smart home-enheder på en pålidelig og sikker måde. At organisere et innovativt smart hjem vil være nemmere end nogensinde før,” fortæller Signify i en pressemeddelelse.

Se også: Test af produkter til smart home