Samsung lancerer tre robotter med AI til hjemmet
På årets CES 2021-messe har Samsung netop afholdt deres præsentation, hvor de har overasket med en række innovative produkter til det smarte hjem. I dette tilfælde det ekstra smarte hjem, som virker som taget ud af fremtiden. Samsung fremviste nemlig to robotter med avanceret kunstig intelligens samt en robotstøvsuger med LiDAR og 3D-sensor. Her gennemgår vi kort de nye produkter fra Samsung og tager et kig på deres vision med disse og fremtidens produkter.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens
JetBot 90 AI+
Den nye robotstøvsuger JetBot 90 AI+ anvender “Object Recognition-teknologi” til at identificere objekter for, at bestemme den bedste rengøringsvej. LiDAR- og 3D-sensorer gør det muligt for JetBot 90 AI+ at undgå kabler og små genstande, mens den stadig rengør vanskelige hjørner i dit hjem. JetBot 90 AI+ har en såkaldt Clean Station, som kun skal tømmes hver anden til tredje måned. Den forbindes til Samsung SmartThings, hvor man holdes opdateret om dens rengøring og kan desuden følge med i dens frontkamera.
Læs også: De bedste produkter til dit smart home i 2021
Samsung Bot Care
Den seneste innovation i Samsungs robotteknologi er designet til at bruge avanceret kunstig intelligens til at genkende og reagere på din adfærd. Den vil være i stand til at fungere som både en robotassistent og ledsager, der hjælper med at tage sig af detaljerne i dit liv. Den kan også lære din tidsplan og vaner for derved at kunne sende dig påmindelser til at hjælpe dig gennem din travle dag. Samsung Bot Care er i øjeblikket under udvikling.
Samsung Bot Handy
Bygger på avanceret AI, til at genkende og afhente genstande i forskellige størrelser, former og vægte og bliver en forlængelse af dig selv, som hjælper dig med at gøre rent i hjemmet. Samsung Bot Handy vil være i stand til at kende forskel mellem forskellige materialer og derefter justere til den passende mængde kraft til at gribe fat og bevæge sig rundt omkring objekter. Som en pålidelig partner hjælper den med husarbejde som f.eks. at rydde op på et rodet værelse eller sortere opvasken.
Samsung arbejder også på at udvikle mere konkrete applikationer af AI-teknologi, der kan gøre hverdagen lettere. Samsung fortsætter med at bygge på sit sundhedsfokuserede exoskelet, GEMS, der fungerer som mobilitetshjælpemiddel, og Samsung Bot Retail, som vil guide brugere uden for hjemmet i miljøer som f.eks. butikker.
Læs også: De bedste robotstøvsugere til hjemmet
En fremtid med AI og teknologi
Når det kommer til fremtiden og teknologi, så har Samsung fokus på tre områder: bæredygtighed, uddannelse og tilgængelighed. Som en del af sit engagement udvikler Samsung software og emballageløsninger, der er med til at fremme en bæredygtig produktlivscyklus.
- Galaxy Upcycling at Home: En opdatering inden for programmet Galaxy Upcycling. Nyheden sigter mod at forlænge Galaxy-enheders livscyklus og giver forbrugerne udvidede muligheder for, hvordan man bruger gamle produkter til at skabe en række praktiske IoT-værktøjer.
Læs også: 9 måder du kan genbruge din gamle telefon på
- TV Eco Packaging: Samsungs arbejde med miljøemballage udvides i 2021 til også at omfatte QLED-, UHD-, skærm- og lydprodukter. Som led i en løbende forpligtelse til miljøbevidsthed skaber Samsung produkter og løsninger med bæredygtighed i centrum. For eksempel kan Samsungs nye Solar Cell-fjernbetjening – delvist lavet med genbrugsplast – oplades via sol eller indendørsbelysning, hvilket reducerer batterispild.