Samsung SmartThings vil understøtte Philips Hue-sync til tv
Flere og flere af de produkter, vi udstyrer vores hjem med er smarte og opkoblede og kan gøre dit liv meget nemmere. Al den hardware er dog ikke meget værd, hvis den ikke er parret med passende software. Det arbejder flere tech-producenter på at sikre, blandt andet også Samsung med deres SmartThings-økosystem.
Tilpasser lyset til fjernsynet
Samsung kommer nu med en større opdatering til noget af det mest populære udstyr til det smarte hjem, nemlig Philips Hue-produkter.
Helt konkret kommer der understøttelse for en ny Phillips Hue Sync-funktion, så smarte lamper fra sortimentet kan reagere på det indhold, der afspilles på tv’et.
Det er en funktion, der får selskab af en blid opvågningsrutine, der langsomt skruer op for lyset over en periode for at efterligne en solopgang, så du kan vågne på en mere naturlig måde på det rigtige tidspunkt.
Se også: Fordele og ulemper ved smart home
Opdateres til større skærme
Samsung planlægger desuden at lancere en opdatering til SmartThings i forbindelse med lanceringen af de meget ventede Galaxy Z Fold4 og Galaxy Z Flip4 foldbare enheder senere på sommeren.
Tech-virksomheden vil optimere sin smart home-app til større skærme, med multivinduer og størrelsesændring. SmartThings er perfekt timet med noget nyt hardware og får snart understøttelse af Android 13 og One UI 5.0.
Se også: De bedste light strips til hjemmet
Opdatering til august
Hvad angår hvornår denne nye opdatering vil se dagens lys, er der ingen foreløbig udgivelsesdato.
Når det er sagt, forventer vi, at det bliver efter august, når Samsungs næste generation af foldbare telefoner ankommer.
Se også: Bredbånd til det smarte hjem