Samsungs Galaxy Home Mini-smarthøjtaler lanceres snart
Allerede sidste år fik vi noget nær en bekræftelse på, at Samsung havde en Galaxy Home Mini under udvikling. Et betaprogram til højtaleren dukkede op i Sydkorea, hvilket afslørede jo det hele før Samsung selv havde tænkt.
Galaxy Home Mini’en er Samsungs bud på en lille kompakt smarthøjtaler med en digital assistent, der meget let kan sammenlignes med et produkt med et lignende navn: Google Home Mini. Dog kommer Galaxy Home Mini umiddelbart med Samsungs egen assistent, Bixby, og det er uvidst om man kan vælge at skifte til Googles. Smarthøjtaleren kan bruges til at styre enheder i hjemmet, der er forbundet til Samsungs SmartThings platform, og kan selvfølgelig samtidig bruges som højtaler med dens AKG-tunede lyd.
Læs også: Test af smarthøjtaleren Google Nest Hub
Galaxy Home Mini kan komme den 12. februar
Går man nu og venter med spænding på, hvornår højtaleren rent faktisk kommer på markedet, kan vi fortælle, at det muligvis sker snart. På Samsungs sydkoreanske hjemmeside kunne man en kort tid se en post, hvor der stod, at højtaleren kommer på markedet 12. februar. Her stod også en pris, og den lød på 99.000 sydkoreanske won, hvilket svarer til omkring 550 kroner. En yderst rimelig pris med andre ord.
Som nævnt var informationen kun fremme i kort tid, inden den blev fjernet igen, og det var samtidig kun på den sydkoreanske side. Formentlig vil højtaleren dog blive lanceret på flere markeder. Datoen den 12. februar lyder desuden meget sandsynlig, da Samsungs Unpacked-event er dagen inden.
Forhåbentlig ved vi snart meget mere om Galaxy Home Mini. Ved Unpacked-eventet regner vi med at få præsenteret de nye Galaxy S20-modeller og den meget omtalte Galaxy Z Flip, og hvem ved måske også Galaxy Home Mini.
Læs også: Her er Samsung Galaxy Z Flip – Samsungs næste foldbare
Konkurrenterne er Google Assistent og Amazon Alexa
Amazons Alexa og Google Assistant har massivt øget deres tilstedeværelse i “smart-hjemmet”, og de er kommet langt siden Samsungs første smarte højttalere først blev annonceret. Er der virkelig plads på markedet til endnu en digital assistent og kan Samsung konkurrere mod de to giganter? Det må tiden vise.
Vi følger Samsungs Unpacked-event, der løber af stablen tirsdag den 11. februar.