Apple event: Nu kommer Apples Mixed Reality-briller

Apple inviterer nu officielt til deres næste store event den 5. juni. Her forventes Apple endelig at løfte sløret for deres Mixed Reality-briller.

Apple event: Nu kommer Apples Mixed Reality-briller

Apple har netop udsendt invitationer til deres næste store event, der samtidig skyder gang i deres årlige udviklerkonference, Worldwide Developers Conference (WWDC). Her skal vi høre om ny software til Apples produkter, men hovednavnet forventes at blive de nye VR/AR-briller.

Se også: De bedste VR-briller?

Apple satser stort på VR-briller

Vi har hørt rygter om dem længe, selvom Apple har været ekstremt gode til at holde dem hemmelige. Men der er vist efterhånden ingen tvivl om, at Apple vil ind på markedet for VR- og AR-briller. Denne kombination kaldes for Mixed Reality (MR).

Der er intet officielt om disse briller endnu, men derimod masser af rygter.

Apple Reality Pro, som navnet forventes at blive, skulle angiveligt blive et af de mest kraftfulde og brugervenlige VR- og AR-briller på markedet.

Apple VR Headset
Konceptbillede af Apple MR-headset

Brillerne kommer med et specialdesignet operativsystem, som Apple skulle have døbt xrOS. Det skulle have en brugerflade, der er velkendt for Apple-brugere.

Headsettet siges at have mikro OLED-skærme fra Sony, dobbelte processorer fremstillet af TSMC, 12 kameraer, indbyggede sensorer og et eksternt batteri. Brillerne vil ikke kræve fysiske håndcontrollere. Prisen vi har hørt er 3.000 dollars.

Reality Pro vil være i stand til at gengive en persons ansigt og krop realistisk i et virtuelt miljø. Det giver mulighed for, at man vil kunne have FaceTime-samtaler i VR, der angiveligt føles tættere på virkeligheden end konkurrenternes.

Prisen forventes at blive omkring 20.000 kroner for Apples MR-briller.

Læs mere om rygterne om Apples VR/AR-briller her.

Dette viser Apple også den 5. juni

Apples event vil ikke kun handle om de nye briller. Apple bruger nemlig også konferencen på at vise ny software deres deres produkter, heriblandt iOS, iPadOS, macOS, watchOS og tvOS.

I år kan der derudover være en ny software, der skal vises frem: RealityOS. RealityOS forventes at være navnet på softwaren til Apples VR- og AR-briller. I år forventes et produkt af denne type klar til arbejdsbrug og professionelle, men til næste år skulle komme et billigere headset til almindelige forbrugere.

Se også: Nyheder om software