Apple klar med dato for iPhone 15 og nyt Apple Watch

Apple har nu meldt en officiel dato ud for lanceringen af iPhone 15 og Watch Series 9. Læs hvad vi kan forvente os af de nye Apple-gadgets.

Apple klar med dato for iPhone 15 og nyt Apple Watch

Så er det snart tid til, at Tim Cook og resten af Apple-banden springer på scenen og løfter sløret for nye premium iPhones og hvad de ellers har på programmet for dagen. Her tager vi et kig på de produkter, som Apple forventes at præsentere.

Se også: Find laveste priser på iPhones

iPhone 15 lanceres den 12. september

Det er altså den 12. september, at Apple officielt vil præsentere deres nye flagskibstelefoner, iPhone 15-serien.

“Wonderlust” som eventet er blevet døbt, var tidligere rygtet at skule afholdes på samme dato, så det kommer altså ikke som den store overraskelse.

Eventet skydes i gang tirsdag den 12. september klokken 19:00 dansk tid. Her på mobilsiden.dk sidder vi klar ved tasterne, så vi kan servere nyheder for jer.

Men hvad kan vi egentlig forvente os af eventet? Læs med nedenfor.

Læs også: Disse iPhones bør du undgå at købe

iPhone 15, Watch Series 9, AirPods og mere

Det ser ud til at blive et af de større Apple-events, hvis man skal tro rygterne.

iPhone 15

Først og fremmest er der ingen tvivl om, at Apple vil præsentere iPhone 15. Det er modellerne iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.

Her forventes der mest nyt til Pro-modellerne, der vil få opdateret design med titanium ramme, nyt chipset, bedre skærme, længere batteritid, nye kameraer – og USB-C til alle de nye modeller.

Læs også: Pris på iPhone 15 og 15 Pro: Hvad vil de koste?

Apple Watch Series 9

Apple forventes også at præsentere nye smartwatches, hvor vi er nået til Series 9. Kort fortalt skulle der ikke være de helt store forbedringer i denne generation.

Se også: Det bedste Apple Watch i 2023?

AirPods med USB-C

I forbindelse med, at iPhone 15 skifter fra Lightning til USB-C stik vil Apple også lancere AirPods, der benytter USB-C til opladning.

Det er ikke klart om de nye AirPods vil have andre forbedringer ombord.

Hvad ellers?

Kommer der mere fra Apple på dette event? Der går rygter om, at Apple snart vil lancere nye iPads og Mac-computere, men det vides ikke, om de vil blive lanceret ved dette event.

Se også: Test af iPhones