Facebook og Instagram vil tilbyde betalte abonnementer uden reklamer

Meta vil i Europa tilbyde abonnementer til Facebook og Instagram, hvor de betalende abonnenter kan slippe for målrettede reklamer. Se abonnementspriserne.

Facebook og Instagram vil tilbyde betalte abonnementer uden reklamer

Vil du gerne slippe for at se reklamer på Facebook eller Instagram, kan du snart betale dig fra det. I en forsøg om på at tilpasse sig til nye EU-regler er Meta på vej med abonnementer, der giver en reklamefri adgang til de sociale platforme.

Læs også: Nyheder om international tech

100 kroner reklamefri Facebook og Instagram

Meta har netop annonceret, at abonnementer på Facebook og Instagram snart bliver en realitet, hvis man gerne vil betale for at slippe for reklamerne. Vil man fortsat gerne benytte de sociale platforme gratis, kan man fortsætte med at bruge disse tjenester med målrettede reklamer.

Årsagen til de kommende abonnementer skal findes i EU-regler, som Meta er i gang med at tilpasse sig. Det er regler som begrænser, i hvilken grad it-giganter som Meta kan anvende målrettede annoncer uden at anmode om samtykke.

“Vi tror på et reklamefinansieret internet, som giver folk adgang til personligt tilpassede produkter og tjenester uanset deres økonomiske status. Det giver også små virksomheder mulighed for at nå ud til potentielle kunder, udvide deres forretning og skabe nye markeder, hvilket fremmer væksten i den europæiske økonomi. Og ligesom andre virksomheder vil vi fortsat være fortalere for et annonceunderstøttet internet, selv med vores nye abonnementstilbud i EU, EØS og Schweiz. Men vi respekterer ånden i og formålet med disse europæiske regler, der er under udvikling, og vi forpligter os til at overholde dem,” skriver Meta i pressemeddelelsen.

Vælger man et månedligt abonnement, vil personlige oplysninger ikke brugt til at målrette reklamer mod dem.

Der kommer to betalte abonnementer til Facebook og instagram

Der er to abonnementer på vej, hvor man vil kunne benytte begge platforme til en månedlig pris. Bruger man udelukkende de sociale platforme fra en browser er prisen 9,99 euro (cirka 75 kroner).

Vil man gerne have en reklamefri oplevelse i apps på begge platforme er prisen per måned 12,99 euro (cirka 100 kroner). Abonnementerne giver adgang til både Facebook og Instagram.

Abonnementerne lanceres i november

De to abonnementer til Facebook og Instagram forventes introduceret i løbet af november. Først her forventes de danske priser at blive annonceret.