Følg julemanden med Google

Hvis du ikke kan vente til den 24., så vil Google gerne hjælpe dig med at få tiden til at gå lidt hurtigere

Følg julemanden med Google

Vi har kun lige taget hul på december måned, så der er stadig godt 3 uger til juleaften, men Google vil gerne give dig det helt præcise tal. Ligesom sidste år har Google nemlig lave en app, der kan tælle ned til juleaftensdag og måske gøre ventetiden lidt lettere at holde ud.

Læs også: Google nominerer årets bedste apps

Google har lavet en app til Android, hvor man kan lave ting i julemandens landsby, og der er også en version til computeren.

Ud over den store nedtælling til selve dagen, så vil der på computerversionen hver dag komme nye små elementer, som man kan få tiden til at gå med – ligesom en julekalender. Det kan være små film, små spil eller lignende.

Læs også: Google indtager New York med interaktiv plakat

Der er allerede flere forskellige på hjemmesiden med ting som et kort, der fortæller lidt om juletraditioner rundt om i verden og et endless runner-spil med julemandens kane

Det er nok primært børnefamilier, der vil få meget tid til at gå med Googles app og website, men hyggeligt kan man ikke komme uden om, at det er.

Appen kan hentes her, mens hjemmesiden kan findes her.