Google Home og Home Mini får nu stereoparring
Det har åbenbart været en eftertragtet funktion og nu har Google endelig lyttet til de højtråbende brugerne: Stereoparring kommer nu til Google Home og Google Home Mini. Google Home Max, der endnu ikke er i Danmark, og den nye Nest Home Mini har allerede muligheden for stereoparring, men det kommer altså først nu til de to andre højtalere.
Det betyder at to Google Home eller Google Home Mini kan parres og indstilles til at spille i stereo, hvilket giver et bredere stereobillede. Opsætningen er ganske let og klares i Google Home-app.
I Google Home-appen vælges den ene højtaler og man går til indstillinger for denne. Scroll ned til stereoparring og tryk på denne, hvorefter du bliver guided igennem opsætningen, hvor du kan vælge højre og venstre kanal. Når du er færdig, så får de to højtalere deres egen opdeling i Home-appen. Alt hvad man fremover ændrer på den ene højtaler, bliver automatisk ændret på den anden.
En ting der er værd at notere sig er, at always-on funktionen i Googles Assistent bliver deaktiveret på højre kanal, så der ikke pludselig er to højtalere, der lytter efter din stemme.