Huawei kan lade købere af Mate 30 Pro selv installere Google-apps

Huaweis administrerende direktør siger, at de arbejder på en løsning, hvor køberne selv skal installere Google-apps på den kommende Mate 30-serie.

Huawei kan lade købere af Mate 30 Pro selv installere Google-apps

Huawei præsenterer torsdag i næste uge en af årets mest ventede, og en af de mest diskuterede, smartphones i år: Mate 30 Pro. For to uger siden slap det ud, at Mate 30-serien ikke må lanceres med Google-apps og tjenester. I Kina ikke er det store problem, men i Europa er Googles tjenester et must-have. 

En smartphone uden Gmail, Youtube, Maps m.m. vil uden tvivl blive svært at sælge. Det var bestemt ikke gode nyheder for flagskibet, og Huawei har haft hovederne i blød og overvejet muligheder for at omgå dette. Ifølge AndroidAuthority fortalte Huaweis administrerende direktør på IFA-messen, at de har undersøgt forskellige muligheder, blandt andet muligheden med at lade brugerne selv installere Googles appbutik, Play Butik, og Googles tjenester.

Richard Yu sagde, at processen vil være “ganske let” for brugerne og bemærker, at open source-udgaven af ​​Android giver “en masse muligheder.”  Yu nævnte også, at tredjepartsudviklere har samarbejdet med dem om mulige løsninger.

Producenten Xiaomi har tidligere tilladt brugere, at installere Googles tjenester og på den måde få adgang til Googles app-butik, så det er ikke umuligt at Huawei vil gøre noget lignende med Mate 30 Pro. 

Vil Huawei bede brugerne om at installere Google tjenester uden om Play Butik, så er der muligvis udfordringer med sikkerheden, som Huawei skal finde en løsning på. Skal man installere noget uden om Play Butik, så skal brugerne manuelt ind i telefonens indstillinger og godkende dette – og bagefter slå denne mulighed fra igen. Det er sket før at denne installationsform hiver uønset software med ind på telefoner, hvilket selvfølgelig skal undgås.

Hvordan Huawei vil løse disse udfordringer finder vi meget snart ud af. Huawei Mate 30 Pro præsenteres nemlig i næste uge i München.

Læs også: Huawei Mate 30 Pro lanceres den 19. september

Vil du selv turde installere Googles tjenester, hvis Huawei får lavet en brugervenlig og hurtig måde at gøre det på?

Opfølgning:

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. d. 5/9/2019 gik vi videre med temaet i en artikel med temaet Nokia 7.2 og Nokia 6.2: Tredobbelt kamera og Android One – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om emnet her..