Intel åbner chipfabrik i Europa til 31 milliarder kroner

Intel venter blot på den endelig godkendelse fra EU og så går de i gang med byggeriet af en stor chipfabrik i Polen.

Intel åbner chipfabrik i Europa til 31 milliarder kroner

Intel har kastet sig over en plan, der skal booste selskabets produktion i Europa og har præsenteret et projekt til 4,6 milliarder dollars – cirka 31 milliarder kroner – hvor en halvlederfabrik og testfacilitet skal bygges i Polen.

På fabrik og testcenter skal op til 2.000 personer arbejde.

Se også: De bedste telefoner på markedet

Byggeriet starter når EU har godkendt projektet

Design og planlægning af byggeriet i Wroclaw begynder øjeblikkeligt. Byggeprojektet begynder så snart, det er blevet godkendt af EU.

Intel meddeler desuden, at man bygger fabrikken på en sådan måde, at den enkelt kan udvides på et senere tidspunkt.

Intel forklarer, at fabrikken skal hjælpe med at møde den chipefterspørgsel, som selskabet forventer fra 2027.

Fabrikken skal være en del af Intels end-to-end-kæde i Europa, der også omfatter den eksisterende produktion i Irland og en fabrik, der er ved at blive bygget i Tyskland.

CEO for Intel, Pat Gelsinger fremhæver, at Polen er “meget konkurrencedygtig med andre produktionssteder globalt og tilbyder en stor talentbase, som vi er glade for at hjælpe med at vokse”.

Se også: Hvad laver de store tec-producenter?

Skal hjælpe EU med at nå sine chipmål

Intel har allerede været til stede i Polen, og Gelsinger nævner, at Intel vil arbejde for at det lokale halvlederøkosystem skal vokse og “bidrage til EU’s mål om at skabe en mere modstandsdygtig og bæredygtig forsyningskæde for halvledere”.

EU har meldt ud, at de frem til 2030 vil fordoble sin globale markedsandel på chipproduktion fra 10 til 20 procent og vil investere over 350 milliarder kroner i at nå det mål.