Motorola ThinkPhone får Walkie-talkie funktion

Motorola ThinkPhone, en mobil til erhverv, får walkie-talkie-funktion og og praktisk mulighed for at bruge mobilen på en større skærm.

Motorola ThinkPhone får Walkie-talkie funktion

Lenovos ThinkPhone by Motorola er en smartphone tilpasset erhvervskunder. Den kom på markedet i april 2023.

Nu får ThinkPhone nogle opgraderinger af produktiviteten takket være et samarbejde mellem Motorola og Microsoft. Den får bedre funktioner til de situationer, hvor man arbejder på afstand.

Se også: Billig erhvervstelefoni

Kan udvide telefonens funktioner til en større skærm

Den er sømløst integreret med Windows 365 cloud, så man kan udnytte alle fordelene ved Microsofts cloudtjeneste, mens man er på farten.

Ved hjælp af en USB-C-forbindelse og Bluetooth-tilbehør kan ThinkPhone-ejere udvide telefonens funktionalitet på en større skærm eller andet eksternt tilbehør.

Se også: Bedste telefoner til erhverv

Får Walkie Talkie-funktion

Derudover giver den ikoniske røde knap på ThinkPhone yderligere muligheder med Push to Talk (PTT)-integration ved hjælp af Microsoft Teams’ Walkie Talkie-app.

Den funktion styrker effektiviteten i kommunikationen internt i et team med konstant PTT-funktionalitet og udvider ThinkPhones særlige forudsætninger i et moderne arbejdsmiljø.

Supporten af Windows 365 via Moto Connect og Walkie Talkie-funktionen i Microsoft Teams kommer til ThinkPhone i løbet af de kommende uger. Walkie Talkie-appen er allerede inkluderet i Teams’ frontlinjelicens.

Se også: Smarte software-løsninger til erhverv

Mange funktioner fra øverste hylde

Se vi på hardwaren, byder ThinkPhone på Snapdragon 8+ Gen 1-chippen, der er Qualcomms flagskibschip fra sidste år. Sammen med den får man 8 GB RAM og 256 GB UFS 3.1-hukommelse.

Telefonens 6,55 tommer store skærm er af POLED-variant og giver rigtigt lækre farver med FHD+-opløsningen. Hovedkameraet består af en primær sensor på 50 megapixel med PDAF og OIS for at kunne give skarpe og stabile billeder, samt en ultravidvinkel på 13 megapixel.

Selfiekameraet er på 32 megapixel og har autofokus, så man får superflotte selfies og videosamtaler. ThinkPhone er også udstyret for fremtiden med support af 5G, LTE, 3G og 2G-netværk, sammen med Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax (Wi-Fi 6E), Bluetooth 5.3 og GPS.

Med dual SIM-kort passer den til alsidig brug af netværk. IP68-klassificering og MIL-STD-810H-standarden sørger for at holde telefonen ved liv. Du kan læse vores test af Motorola ThinkPhone og få mere indblik i, hvad der gør den til en god arbejdsmobil.