Samsung vil gøre det lettere selv at reparere produkter

En ny ansøgning om registreret varemærke i USA hinter om særlig Self Repair Assistant-app fra Samsung til gør-det-selv-reparationer i hjemmet.

Samsung vil gøre det lettere selv at reparere produkter

For nylig dukkede en ansøgning om registreret varemærke i USA frem, der hinter om, at Samsung kan være i gang med at udvide sin self repair-tjeneste og lancere en ny support-app til formålet.

Appen hedder ifølge ansøgningen Self Repair Assistant på United States Patent and Trademark Offices webside.

Formålet med appen er at give vejledning og informationservice relateret til, hvordan brugerne selv kan reparere deres produkter på forskellige mobilenheder.

Se også: Hvor er Samsung Galaxy S22 billigst?

Dropper Samsung samarbejde med iFixit?

Samsung har i dag et samarbejde med reparatørselskabet iFixit om at tilbyde information og ressourcer til Samsungs Self-Repair Program. Hvis appen lanceres, er det ikke længere nødvendigt at gå ind på iFixits webside for at få en guide, det hele foregår i så fald via Samsung.

iFixit nævnes ikke som samarbejdspartner nogen steder i appen og iFixit har ikke ønsket at kommentere et eventuelt fortsat samarbejde med Samsung.

Appen afslører desuden, at Samsung overvejer at inddrage smartwatches og earbuds i Self-Repair Program.

Der er altså en chance for, at brugere med hænderne rigtig skruet på i fremtiden kan reparere sine Galaxy Buds eller Watch 4.

På nuværende tidspunkt har platformen ikke gennemgået nogen ændringer siden lanceringen for et par måneder siden, ikke engang support af Galaxy S22. Det er stadig de samme tre produktserier, der er med: Samsung S20, S21 og Galaxy Tab S7 Plus.

Se også: Find de bedste telefoner fra Samsung

Kan give fordel til Samsung over Apple

Samsung har ikke selv meldt noget ud om appen eller mulig support af S22-serien. Det er fult ud muligt, at programmet skal udvides, men en ansøgning om registreret varemærke er blot en indikator af, hvad der kan ske, den er ingen garanti for noget som helst.

Hvis denne app bliver virkelighed, kan den give Samsung en fordel i forhold til konkurrenten Apple, der lancerede Self-Service Repair tilbage i 2021. Her kan brugerne bestille reservedele til udvalgte iPhone- og Mac-modeller, men kataloget er ikke blevet udvidet siden lanceringen.

Vi har heller ikke hørt noget om, hvornår en udvidelse kommer, så for eksempel AirPods elle Apple Watch Ultra kommer med.

Men hvis der er noget, vi gerne vi have både Samsung og Apple til at tage med i sine reparationsprogrammer, så er det muligheden for at udskifte batteriet.

Med tiden mister smartphone-batterierne sin effektivitet. De fleste mobile enheder mister faktisk omkring 20 procent af sin originale batterikapacitet inden for det første år.