Telenor klar med nyt billigt mobilabonnement
Telenor nøjes ikke med at lancere hurtigt bredbånd, og kommer nu med også med nyt billigt mobilabonnement. Med det nye abonnement, hvor man får et stort indhold til en lille pris, styrker Telenor sin mobilportefølje
Abonnementet hedder Mobil 15 og indeholder 15 timers tale, 15 GB data og 10 GB roaming i 39 lande.
“I sidste uge lancerede vi vores nye højhastighedsbredbånd med navnet MaxSpeed. Nu kan vi løfte sløret for et helt nyt mobilabonnement, der skal gøre Telenor relevante for endnu flere danskere,”
siger Tor-Arne Fosser, markedsdirektør i Telenors privatforretning.
Læs også: Nu tilbyder Telenor 1000 Mbit bredbånd
Mobilabonnement med stort indhold til lav pris
Prisen på Mobil 15 er 139 kroner om måneden. Men kunder kan i en kampagneperiode få de første tre måneder til 99 kroner.
Abonnementet supplerer Telenors rabatprogram Telenor Trin, hvor kunder med flere abonnementer kan få op til 20 procent samlerabat hver måned og muliggør, at man også kan få en skarp pris, når man kun har brug for ét abonnement.
“Vi er godt i gang med at gøre os relevante for flere danskere. Mobil 15 er til de kunder, som allerede har en mobil og kun har brug for et nyt abonnement med meget data, tale og en stor roamingpakke til en lille pris, “
siger Tor-Arne Fosser.