Amazon Alexa kan imitere hvilken som helst stemme
Amazon har meddelt, at deres digitale assistent Alexa nu teknisk set kan imitere hvilken som helst persons stemme blot ved at høre omkring et minuts optagelse af den.
Hvis det fungerer, som Amazon lægger det frem, kan det være en teknisk milepæl, da computergenererede stemmer ikke rigtig kan lure mennesker og stadig er en dårlig substitut til for eksempel video voice-over.
Live video viser hvor langt stemmeimitation er
Amazon har delt en live demo, hvor man kan se, hvordan det fungerer. Det, der sker, er, at funktionen transformerer stemmens tone fra den typiske computergenererede version til at matche den pågældende persons tone. Det er ikke helt enkelt at vurdere, hvor godt det fungerer, uden at kende den originale stemme, men demonstrationen virkede rimelig succesfuld, selvom det stadig lyder lidt robotagtigt.
Den sætning, der demonstreres i videoen, er helt sikkert nøje udvalgt og kan med fordel udtales langsomt og lidt robotagtigt. Teknologien minder om de AI’er, der bruges til at transformere dine billeder i Picasso, men denne gang brugt til lyd.
Se også: Hvad er mulighederne med kunstig intelligens?
Teknologien kan misbruges
Det lyder som en sjov idé at kunne så Alexa til at tale som dit idol, tante Gerda eller din bedste ven. Et område, som Amazon selv har været med til at sætte fokus på, er at kunne få Alexa til at tale som personer, der ikke længere er med os, måske en afdød bedsteforælder eller lignende.
Amazon kobler selv begreber som “human-like empathy” til teknologien og mulighederne med den, men der er også blevet sat spørgsmålstegn ved, om teknologien kan misbruges. For eksempel at den kan bruges til, at man udgiver sig for at være en anden nulevende person, og om det skal være lovligt at bruge en anden persons stemme uden at først få tilladelse.
Det er kun et spørgsmål om tid, inden computerskabte stemmer og rigtige stemmer ikke kan skelnes fra hinanden.
Se også: Guide til billig smart speaker