Billig TV 2 Play med sport og livekanaler hos CBB Mobil

Lavprisselskabet CBB Mobil skruer helt op for fleksibiliteten og lader dig nu vælge forskellige pakker af de enkelte streamingtjenester. Nu kan du derfor købe TV 2 Play Favorit + Sport.

Billig TV 2 Play med sport og livekanaler hos CBB Mobil

Streaming hos teleselskaberne er populært som aldrig før. Det er en udvikling, som det Telenor-ejede lavprisselskab CBB Mobil har bidraget til.

Tilbage i januar 2023 lancerede CBB Mobil streamingkonceptet CBB Mix, hvor mobilkunder fleksibelt kan mikse forskellige streamingtjenester med selskabets forskellige abonnementer. Fra måned til måned kan kunderne nemt ændre, hvilke streamingtjenester de ønsker at tilkøbe sammen med deres CBB-mobilabonnement.

Se også: De bedste priser og tilbud på mobilabonnementer

Vælg forskellige pakker hos streamingtjenesterne

Nu går CBB Mobil skridtet videre og indfører fuld fleksibilitet, så man kan vælge forskellige abonnementer hos de forskellige streamingtjenester. Er det for eksempel ikke TV 2 Play Basis, du er interesseret i, men i stedet Favorit + Sport? Det er nu ikke noget problem hos CBB Mobil.

I første omgang er det dog kun ved køb af TV 2 Play, at CBB-kunder kan vælge pakke efter eget ønske. Her kan man vælge mellem TV 2 Play Basis, TV 2 Play Favorit og TV 2 Play Favorit + Sport.

Det er dog planen, at løsningen skal fungere med flere streamingtjenester, som udbydes via CBB Mix.

”Vi starter med TV 2 Play og arbejder videre på at kunne udvide med større fleksibilitet til flere af streamingtjenesterne. Vi ønsker, at vores kunder får fuld fleksibilitet til at tilpasse deres produkt, så de får dækket deres behov,” siger Nikolaj Boserup, der er Head of Market & Customers for Telenor & CBB Mobil.

Se også: Mobilabonnement med gratis streamingtjenester

Høj fleksibilitet = billig mobilregning

Med den fleksible løsning, som CBB Mobil tilbyder, kan du altså ændre i dine streamingtjenester, efterhånden som dine streamingvaner ændrer sig. Tilkøb af nye tjenester og opgradering af pakker træder i kraft med det samme, mens afmelding af en eksisterende tjeneste stopper ved næste månedsskifte.

Det er en stor fordel i forhold til eksempelvis Telmores store og dyre streamingabonnemnenter, som koster op mod 499 kroner per måned. Her får du adgang til op til otte streamingtjenester på én gang, men det er med stor risiko for, at du ender med at betale for et unødvendigt dyrt abonnemenet, hvor du ikke når at få brugt alle streamingtjenester regelmæssigt.

Med CBB Mix kan du tilkøbe mellem to og seks streamingtjenester til alle mobilabonnementer, som CBB Mobil sælger. Dermed undgår du at betale for streamingtjenester, som du ikke bruger, ligesom du kan sørge for at vælge et billigt mobilabonnement, der passer til dit forbrug.

Se også: Bredbånd med stor rabat på streamingtjenester

Hvad koster streamingtjeneser hos CBB Mix?

CBB Mobil har et forholdsvis simpelt prissystem. Du kan vælge mellem tjenesterne Viaplay, Mofibo, Nordisk Film+, Max, TV 2 Play og Podimo og skal vælge mindst to. Hvert basisabonnement af en streamingtjeneste koster 50 kroner per måned.

I tilfældet med TV 2 Play – og andre streamingtjenester i fremtiden – varierer de opgraderede pakker i pris. TV 2 Play Favorit Partner koster 80 kroner ekstra hver måned, mens TV 2 Play Favorit + Sport Partner koster 150 kroner ekstra hver måned.

Dertil betaler du den normale pris på CBB Mobils forskellige mobilabonnementer. Det kan for eksempel være et abonnement med fri tale og 30 GB data (30 GB i EU) for 99 kr./md. (49 kr./md. de første tre måneder), hvis du ikke bruger så meget data. Det kan også være fri tale, fri data (30 GB i EU) og 5G for 199 kr./md. (99 kr./md. de første tre måneder), hvis du bruger rigtig meget data.

Se CBB Mobils priser og tilbud på mobilabonnementer