Danmark ramt: OnePlus 3 med klart forlænget leveringstid
I sidste uge kom det frem, at salget af den utrolig populære OnePlus 3 vil blive sat på pause i den næste måneds tid i 24 europæiske lande.
Det forlød i første omgang, at Danmark ikke ville være et af de ramte lande, og det billede har såmænd heller ikke ændret sig. Alligevel er der nu op til seks ugers leveringstid på telefonen, frem for de få dage, som tidligere var tilfældet.
Du kan altså stadig bestille OnePlus 3 på deres hjemmeside, men når du når frem til leveringen, ja så møder du teksten “leveres indenfor 6 uger”.
Se også: OnePlus 3 slår Samsung Galaxy S7 i hurtigopladning
Forsinkelsen skyldes, at OnePlus nu har afskaffet tidligere tiders invitationssystem, der ellers før har givet dem en mere realistisk idé om efterspørgslen. Men efter at have droppet invitationerne og efter en større efterspørgsel end forventet, så har de ikke helt kunne følge med, og det er det, vi nu mærker konsekvensen af.
Det lader altså til, at den forsinkede levering er et problem i flere lande end først antaget, og også hos vores nordiske brødre Sverige og Finland, der heller ikke så ud til at blive ramt af forsinkelsen, er leveringen også sat til minimum seks uger.
Læs: Specifikationer på en mindre OnePlus 3 dukker op
På OnePlus’s side kan du dog nu tilmelde dig en e-mailservice, der underretter dig, når telefon igen er tilbage ved den normale lagerstatus.
Men der er altså primært tale om udfordringer ved den sorte version, kendt som Graphite, så er du i stedet interesseret i den hvide Soft Gold-udgave, ja så kan du få den i hænde inden for bare 8 dage.