Dét betyder mobilsiden.dks karakterer
Det giver sig selv, at en stjerne er dårligst, og seks stjerner er bedst. Men hvad det egentlig betyder, når et produkt får tre eller fire stjerner kan være svært at læse kun ud fra stjernerne, så herunder kan du se en forklaring på mobilsidens stjernesystem.
Seks ud af seks stjerner
Vores absolutte topkarakter er til den spektakulære præstation. Det kan enten være på grund af alene en oplevelse i særklasse, men kan også være på grund af en exceptionelt høj værdi, når vi sammenligner prisen med brugerens oplevelse.
Et eksempel på topkarakteren seks stjerner er HTC One (M8)
Fem ud af seks stjerner
Vi giver fem ud af seks stjerner for det generelt og gennemgående gode produkt, der på nogle punkter mangler det sidste for at træde op i den absolutte topklasse. Det er dog et produkt, der stadig kan anbefales til de fleste. Produktets pris kan spille både en positiv og negativ rolle i forhold til karakteren.
Et eksempel på karakteres fem ud af seks stjerner er Huawei Ascend Y530
Fire ud af seks stjerner
På mobilsiden giver vi fire ud af seks stjerner til produkter, der klarer det godt, uden at være prangende. Det er produkter, der muligvis kan anbefales til nogle forbrugere, hvis de er på udkig efter nogle specifikke egenskaber, og ikke bekymrer sig om meget andet.
Et eksempel på fire stjerner er Lenovo Yoga 8
Tre ud af seks stjerner
De tre stjerner gives til et uimponerende produkt, som dog virker nogen lunde. Det vil ikke komme på tale i en sammenligning med de bedste. Der skal også tages forbehold for producentens hensigt med produktet og så den reelle oplevelse. Produkter med karakteren tre stjerner kan som udgangspunkt ikke anbefales.
Et eksempel på tre ud af seks stjerner er Sony QX10
To ud af seks stjerner
To stjerner gives til de produkter, der kræver en masse arbejde for at få dem til at fungere nogenlunde tilfredsstillende, eller som præsterer utilstrækkeligt. På trods af en eventuelt billig pris, kan produktet stadig ikke anbefales.
Et eksempel på to stjerner er Samsung Galaxy Tab 3
En ud af seks stjerner
Slipper et produkt kun afsted fra en test med en enkelt stjerne, er det på randen til defekt fra starten. Det er et produkt, der under ingen omstændigheder kan anbefales til andre, og stærkt kandiderer til skraldespanden.
Et eksempel på en stjerne er Jabra Drive