Fairphone 2 – første test af den bæredygtige smarphone [WEB-TV]
Ved du under hvilke forhold din elektronik bliver produceret? Kommer materialerne fra forarmede minearbejdere i den tredje verden, og hvad er i grunden din smartphones økologiske fodaftryk?
De fleste melder nok pas her, men det er ikke uvæsentligt når du spørger den hollanske mobilproducent Fairphone som men sin Fairphone 2 forsøger at ændre vores syn på vores hjemmeelektronik.
Læs også: FairPhone afslører ny bæredygtig og modulær smartphone
I stedet for at fokusere på bits, bytes eller vilde features satses der på bæredygtighed. Til formålet blev Fairphonen skabt og solgt i 60.000 eksemplarer – og nu er anden generation af den samvittighedsfulde mobil klar: mød Fairphone 2.
Telefonen er altså ikke bygget for at profitmaksimere, men giver i stedet et etisk og miljømæssigt bæredygtigt produkt der giver en hæderlig brugeroplevelse, og, som noget nyt – en god samvittighed.
Se derfor med herunder, hvor mobilsiden.dk tager et eksklusivt første kig på bæredygtige Fairphone 2.
Se også: Fairphone 2 kan nu forudbestilles