Hua… hvad? Huawei – hvem er det?
Huawei Technologies Co. Ltd. eller Huawei i daglig tale, er en multinational kinesisk netværks-, telekommunikationsudstyr- og service-virksomhed.
Måske synes du at have hørt om Huawei før, men du kender dem ikke i samme omfang, som for eksempel koreanske Samsung – der er i besiddelse af et rigtigt godt brand.
Huawei er dog ikke et nyt firma. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1987 af Ren Zhengfei, og har på verdensplan mere end 110.000 ansatte (i 2010), hvor cirka 46 procent af disse er engageret i forskning og udvikling.
Ren Zhengfei ejer 1,42 procent af aktierne, som er en privat medarbejder-ejet virksomhed.
Huawei har hovedsæde i Shenzhen, Guangdong i Kina, og har længe været den største leverandør af netværks- og telekommunikationsudstyr i Kina. Fornyligt har de umiddelbart overhalet Ericsson på netværksdelen.
Huaweis omsætning ventes at blive 17,7 milliarder kroner på netværksudstyr i 2011. Hvilket er næsten en milliard mere end Ericsson.
Sælger mange enheder
Huawei sælger rigtigt mange enheder hvert år.
I 2010 forlod 120 millioner enheder deres fabrikker. De 30 millioner af dette tal var mobiltelefoner og 3,3 millioner var smartphones.
Et svært navn
Et af Huaweis største problemer på et marked som det danske, er blandt andet hvordan deres navn udtales – samt at vi i Danmark godt kan lide at købe for eksempel mobiltelefoner, af en producent vi kender.
Men for at lære Huawei lidt bedre at kende, kan vi starte med at fortælle dig, at firmanavnet udtales Huáwéi.
Sådan kender du Huawei i Danmark
Huawei er ikke en ukendt spiller på det danske marked, dog ikke med mobiltelefoner.
Derimod har Huawei leveret USB-dongles til mobilt bredbånd i massevis til os danskere. Tidligere har de dog forsøgt at komme ind på det danske mobilmarked.
Huawei har forskning- og udviklingsafdelinger i 20 lande bl.a. Kina, Tyskland, Sverige, Rusland og USA, og har produkter og services i mere end 140 lande.
Til CES-messen i Las Vegas præsenterede de også verden for den pt. tyndeste smartphone Ascend P1S.
Læs også:
– Huawai vil erobre Danmark med lavpris-smartphones
Redaktionen har mere i sagen
Temaet er stadig relevant. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 9/2/2012 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel der omhandler Samsung Galaxy Y – mobilen for de unge? (mobiltest) – Det videre forløb i sagen finder du her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.