Huawei inviterer til Honor-event

Huawei kan snart løfte sløret for en ny topmobil. Navnet bliver sandsynligvis Honor 9.

Huawei inviterer til Honor-event

Huawei inviterer til et event i forsommeren hvor meget peger på, at det bliver Huaweis Honor-datterselskab der vil offentliggøre deres kommende flagskib: Honor 9. Det skriver gsmarena.com.

Følger denne lancering tidligere års trend, vil Huawei givetvis tage udgangspunkt i forårets topmobil, i denne omgang Huawei P10, fintune designet og prisen for at ende i en veludrustet og prisstærk pakke.

Se også:  Honor 8 Pro: Huawei lancerer prisstærk stormobil

Denne strategi stemmer overens med de specifikationer som er lækket indtil videre, som peger på en mobil med Huaweis stærke Kirin 960 processor ombord, et 5,2” Full HD display, 4 til 6GB RAM samt mellem 32 og 64GB lagerplads.

Kameraet bliver sandsynligvis et 20 + 12 megapixels dobbeltmodul, omend Leica-brandingen fra P-serien givetvis vil fjernes.

I invitationen omtales den nye mobil som væren en ’Light Catcher’’, hvorfor særligt mobilens evne til at fotografere kan antages at være forbedret.

Prismæssigt vil Honor 9 ramme omtrent det samme prisleje som forgængeren der sidste år debuterede til 3.499 kroner herhjemme.

Hvad Huawei og Honor har i sinde at præsentere, bliver offentliggjort den 27. juni kl 14.00 i Berlin, Tyskland.

Læs også:  Huawei Honor 8 – Det friske alternativ [TEST]

Sagen efterfølgende

Historiens videre forløb. mobilsiden gik videre med sagen. 21/4/2017 samlede vi op på historien og publicerede en artikel der omhandler Komponent-lotteri: Visse Huawei P10’ere er markant langsommere – Du kan læse den her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .