Huawei Watch lækket i eksklusiv indpakning
Tilbage i februar ved Mobile World Congress, havde Huawei travlt med at reklamere for deres kommende smartwatch. Desværre har vi endnu ikke set så meget til uret, og sidste melding er at det er forsinket til en gang i september eller oktober.
Når man bevæger sig tættere på en lancering, dukker der som regel nogle lækkede billeder op, det er også tilfældet med Huawei Watch. Uret ser ganske pænt ud og forventes da også at lande i den dyre end af spektret for at konkurrere mod blandt andet Apple Watch.
Læs også: Huawei Watch forsinket til september
Den italienske side HDBlog har lækket et par billeder som viser Huawei Watch i en ganske pæn læderkasse med en omkransende guldkant. Det fortæller jo i sig selv ikke noget om hvad prisen ender med, men indpakningen kunne tyde på at vi lander på et prisleje som er noget højere end det almene Android Wear ur som oftest blot leveres i en pap-æske.
Kilde: Phandroid