JBL lancerer Flip 4 i Danmark – vandtæt partystarter
JBL’s populære Flip-højtaler får denne uge en afløser til det danske marked: Flip 4.
JBL Flip 4 er lige som sin forgænger konstrueret i plast, men beklædt med tekstil der beskytter de lyproducerende elementer. Designet ligner fortsat en halv liters dåse. Et lille hak gør dog, at den fungerebåde stående og liggende.
Flip 4 er en halv centimeter højere og bredere end forgængeren, en designændring der giver plads til større forstærkere og større basradiatorer.
Se også: JBL Flip 3 – stærk lyd i stærkt design [TEST]
Resultatet bliver, at Flip 4 nu kan levere mere fyldig bas end tidligere samt en højere maksvolumen. Vægten sniger sig nu op til 515 gram. Skal der endnu mere drøn på tonerne, kan Flip 4 forenes sammen med andre JBL-produkter via JBL Connect.
Det større design gør samtidig Flip 4 mere modstandsdygtig end tidligere – nu tåler den at blive dyppet i vand, hvilket gør den oplagt som poolledsager.
Betjeningen får også et løft, med en integreret Siri/Google Now knap der gør det muligt at stemmestyre musik- og telefonfunktioner.
JBL Flip 4 fås allerede nu hos dk.jbl.com og hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 1.199 kroner. JBL Flip 4 udkommer i seks farver :sort, hvid, turkis, grå, rød og blå. Senere på året vil Flip 4 også udkomme i special edition-print og farver.
Se også: Vifa Helsinki – fuld af stil og vellyd [TEST]
Specifikationer JBL Flip 4
Mål: 69 x 175 mm
Vægt: 515 gram
Lyd: 2x 40mm full range drivere + passive subs, 70-20.000 Hz frekvensrespons.
Effekt: 2 x 8W
Batteri: 3.000 mAh, 12 timers spilletid
Tilslutning: Bluetooth 4.2, A2DP v.1,3, JBL Connect
Øvrigt: IPx7 vandtæt. Fås i sort, rød, turkis, grå, blå, gul og blågrøn.
Pris: vejledende 1.199 kr.