Maneno vil gøre børn til bedre læsere

Maneno app'en har til mission at gøre børn til bedre læsere. Men de er også klar over, at det samtidig skal være sjovt.

Maneno vil gøre børn til bedre læsere

Maneno blev stiftet i 2015 med den mission, at de ville gøre danske børn til bedre læsere. Det er ikke bare den typiske lydbogsapp, som vi ser det i Fairytell, men et langt mere seriøst værktøj. Der findes både en app til børn og en app til forældrene, hvor forældrene kan følge med i barnets læsning, samt opsætte læsetid og læseplaner.

Og ja, det lyder meget seriøst, derfor har Maneno indført et sjovt element i app’en: læsedragen. Når man har læst det antal minutter, som er indstillet af far eller mor, så optjener man point, som man kan fodre dragen med. Det er en lille gulerod for enden, som skulle give børnene lyst til at gå i gang med læsningen.

Læs også: YourLocal: Få spontane tilbud på mobilen og bekæmp madspild

maneno app børn lydbog
Biblioteket i Maneno indeholder over 2.500 bøger. Foto: Mobilsiden.dk

2.500 bøger at vælge i mellem

Maneno app’en til børn er rent udseendemæssigt heller ikke den typiske børnebogsapp, men en mere kompliceret affære. På både godt og skidt. App’en er henvendt til børn i børnehaveklasse og helt op til 12 år. De mindste skal uden tvivl have hjælpe fra far eller mor, da navigationen og de mange muligheder i app’en er overvældende. 

Til gengæld har man mulighed for, at vælge indhold efter LIX tal, kategorier, læseniveau, type osv. Der er over 2.500 bøger at vælge i mellem, så der er rigeligt at gå til. Dog kan ikke alle bøgerne blive læst op. Udover dansk bøger er der også et mindre udvalg af engelske og tyske bøger.

Min datter er lige startet i skole og har prøvet Maneno app’en i noget tid. Der er ingen tvivl om, at det er et hit at høre lydbøger. Om den rent faktisk hjælper til at blive en bedre læser, det må komme an på en prøve. Ideen med læsedragen er også ganske fin, dog ikke noget min datter finder specielt interessant. Hun vil hellere bare høre bøgerne.

maneno app børn lydbog
Maneno er ikke den typiske lydbogsapp til børn. Her er mange muligheder. Foto: Mobilsiden.dk

Prøve den gratis i en måned

Maneno er ikke gratis, men priserne er heller ikke urealitisk høje. Her får du et overblik over prissætningen:

  • Betaling per måned: 89 kr per måned
  • Betaling for 6 måneder forud: 75 kr per måned
  • Betaling 1 år forud: 67 kr per måned

Du har også muligheden for at prøve det af inden du tegner et abonnement. Maneno giver dig nemlig 1 måned gratis. Du kan hente app’en til iOS og Android her.

maneno app børn lydbog
Maneno Parent app’en, hvor man kan opsætte læseplan og læsetider for barnet. Foto: Mobilsiden.dk

Daglig læsning er vigtigt for børnene

Vi kender alle det med en travl hverdag. Det kan være svært at nå det hele, og måske bliver læsningen for børnene ikke altid prioriteret højt nok. Her kan Maneno hjælpe til. Det kræver at man sætter sig ind i det, for det er ikke plug-and-play. Man skal lige lære app’en at kende og man skal opsætte læseplan. Men til gengæld får man nogle værktøjer, som gør den daglige læsning mere konsistent og sjovere, for barnet, i længden.

Der kunne arbejdes på at gøre app’en mere overskuelig, men vi ved der hele tiden bliver udviklet på den. Vi kan kun anbefale at man prøver den af.

Du kan læse mere om maneno her.