Nu får alarmcentralerne automatisk placering fra mobilopkald

Fremover bliver borgernes lokation helt automatisk delt med alarmcentralen, når der bliver ringet 112 fra en mobiltelefon. Sådan virker det.

Nu får alarmcentralerne automatisk placering fra mobilopkald

Tidligere skulle man hente 112-appen til iOS eller Android, hvis man hurtigt ville dele ens placering med alarmcentralen. Heldigvis er dette ikke længere nødvendigt og den gamle 112-app er blevet skrottet til fordel for et automatisk system, der fanger borgerens placering med en nøjagtighed på 10-50 meter.

Dette har i en periode været muligt på Android-telefoner, men nu er Apples enheder endelig også med i ordningen, hvilket sammenlagt dækker 98 procent af 112-opkald fraa mobiltelefoner.

Mobilplaceringen kan redde menneskeliv

Den præcise placering vil ikke alene medvirke til at undgå de episoder, hvor udrykningen bliver forsinket, fordi 112 ikke kan få den præcise placering. Man vil potentielt også i nogle tilfælde kunne redde menneskeliv, fordi de danske beredskaber kan få hjælpen hurtigere frem til borgerne.

”Jo mere præcis information om placering, vi kan få, jo bedre kan vi håndtere de enkelte alarmopkald. Det vil øge mulighederne for at få hjælpen hurtigere frem og potentielt kunne redde menneskeliv. Samtidig vil AML forbedre arbejdsbetingelserne for personalet i alarmcentralerne, så de kan yde en bedre service til borgerne”,

Siger  Jesper Kammersgaard, der er afdelingschef i Rigspolitiet.

Hidtil har alarmcentralerne kunne opnå en præcision på et sted mellem 200 meter og 10 kilometer, men den nye AML-teknologi kan opnå et præcisionsniveau på helt ned til 10 meter, og det er dermed meget mere brugbart i forhold til at stedfæste præcist, hvor borgeren ringer fra.

Sådan virker alarmcentralens placeringsteknologi

AML står for Advanced Mobile Location og er en teknologi, der i forbindelse med et opkald fra en mobiltelefon kan sender præcise lokationsoplysninger alarmcentralen.

Telefonen registrerer automatisk når man ringer til 112, og hvis placering/lokation ikke allerede er aktiveret på enheden, så sker dette ved opkaldet. Der bliver automatisk sendt en sms til alarmcentralen med en placering, før navigationssystemet slukkes igen.

Alternativt kan AML-teknologien kan også benytte WiFi i området, hvis WiFi-signalet er kraftigere end mobilsignalet.

Kræver nyeste iOS til iPhones

Den nye AML-teknologi bliver først aktiv i Apple-enheder, når brugerne har opdateret iOS-styresystemet til den nyeste version – i skrivende stund er dette iOS 13.3. I Android-telefoner ligger funktionen som en fast del af opsætningen, og opdatering sker ganske automatisk.

Er mobilen ved opkaldet til alarmcentralen ved at løbe tør for strøm, så vil AML-teknologien ikke blive slået til, da man i stedet prioriterer at kunne foretage et opkald.

I Danmark foretages over 80 pct. af alle opkald til alarmcentralen fra en mobiltelefon, mens tallet for Europa samlet er over 70 pct.

Det næste i sagen

Tematikken er stadig aktuel. mobilsiden gik videre med historien. 23/12/2019 rettede vi nyt fokus på sagen med et indlæg omkring Xiaomi åbner dansk webshop – Klik her. Få også seneste nyt om temaet her.