Nye mp3-afspillere fra Samsung
Samsung S5 er efterfølgeren til K5, der ligesom forgængeren har indbygget højtaler -denne kan skydes frem. Højtaleren er på 1,5 watt, hvorfor den ikke nødvendigvis skal kobles til eksterne højtalere. Hvis man har et par høretelefoner dertil, skulle baslyden endog være endnu bedre.
Afspilleren har spilletid på et døgn, hvis man benytter hovedtelefoner. Gør man brug af højtaleren, er spilletiden 5,5 time.
S5 fås udelukkende i farven sort, og den har 4 GB hukommelse.
I form af sine 14,95 millimeters tykkelse kan den en del, idet den understøtter MPGE4-video, spil, tekst- og billedvisning, FM-radio samt alarm.
Det er muligt at koble S5 til en mobil via Bluetooth. Den rammer markedet i oktober til cirka 1499 kroner.
Samsung T10
T10 er 7,9 millimeter tyk og den vejer blot 43 gram. T10 har optagefunktion, FM-radio, fotoalbum, filmvisning, tekstviser, spil og musikafspiller.
Skærmen er 2 tommer. Ligesom S5 kan den tilkobles en mobil med Bluetooth.
Der er forskellige hukommelsesversioner af T10, hvilket også begrænser farvevalget. Både 2, 4 og 8 GB versionerne fås i farverne sort og hvid. 4 GB versionen fås endvidere også i lilla, rød eller limegul.
T10 lander på markedet i september måned, og prisen bliver henholdsvis 999, 1.299 og 1.599 kroner, alt efter om afspilleren er med 2, 4 eller 8 GB hukommelse.