Redmi K20 Pro kommer til Europa og får nyt navn undervejs
Xiaomi’s seneste selvudnævnte “flagskibs-dræber 2.0” blev lanceret i Kina helt tilbage i maj måned, men er fire måneder senere endnu ikke officielt lanceret i Europa. Det bliver der nu lavet om på med en lancering den 20. august, dog under et nyt navn.
Navnet bliver nemlig ikke Redmi K20 Pro, men Xiaomi Mi 9T Pro. I Holland har man i nogle dage kunne forudbestille Mi 9T Pro, hvor udgaven med 6GB RAM og 64GB lagerplads koster 429 euro og 128GB lager er oppe i 479 euro, altså cirka 3.200 kroner for den billigste model. Ekstremt billigt for så fine specifikationer.
I Europa kommer farverne rød, hvid og sort. I den større udgaver kommer også en blå farve.
Læs også: Xiaomi lancerer ny flagskibs-dræber: Redmi K20 Pro
Udover ovennævnte specifikationer, så er Mi 9T Pro udstyret med Snapdragon 855, 4000 mAh batteri, hurtigopladning, tredobbelt kamera og en skærm uden notch og andet fyld.
Her får du de fulde specifikationer:
Xiaomi Mi 9T Pro specifikationer | |
Mål og vægt | 156,7 x 74,3 x 8,8 mm 191 gram |
Skærm | 6,39″ Super AMOLED 1080 x 2340 19,5:9 format HDR Corning Gorilla Glass 5 |
Chipsæt | Snapdragon 855 |
Batteri | 4000 mAh 27W Quick Charge 4+ |
RAM | 6 eller 8GB |
Lagerplads | 64, 128 og 256GB |
Kamera | 48MP f/1,8 med AI 13MP Ultra vidvinkel f/2,4 8MP f/2,4 2x zoom Pop-up front 20MP, f/2.2 |
Software | Android 9 MIUI 10 |
Andet | Bluetooth 5,0 3,5mm jackstik |
Læs også: Xiaomi laver genial reklame for Redmi K20 Pro
Det videre forløb i sagen
Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 13/6/2019 fulgte vi historien op med artiklen Apple bløder markedsandele i Europa i første kvartal – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her..