Sandberg er klar med nødlader til mobilen

Er der langt til næste ladestation, kan Sandberg Credit Card Powerbank redde din dag - og fylder ikke mere end et kreditkort.

Sandberg er klar med nødlader til mobilen

Situationen kender de fleste, mobilens batteri-niveau nærmer sig faretruende de 0 procent, du er ude i bussen, restauranten eller koncerten og der er langt til nærmeste stikkontakt.

Her kan Sandbergs nyligt lancerede powerbank i kreditkort-format redde din dag. Det kompakte batteri fylder ikke mere end et visitkort og måler 4,8mm i højden. Den kan derfor indgå i tegnebogens arsenal af kort, og vil ligesom tegnedrengen, altid være ved hånden.

Læs også: RugGear Power Bank – mindre strøm, flere tæsk [TEST]

Sandberg Credit Card Powerbank måler beskedne 92 x 62 x 4,8 mm og kan derfor ikke huse et kæmpe batteri. Kapaciteten lyder på 850 mAh, hvilket svarer til mellem det halve og det kvarte af hvad moderne smartphones råder over. Altså nok til en sjat-opladning, og ikke meget mere. Til sammenligning er et Samsung Galaxy S5 batteri omtrent 3 gange større, med 2800 mAh.

Powerbanken integrerer et lille Micro-USB kabel, så du slipper for at have løse kabler i lommen eller pungen.

Sandberg Credit Card Powerbank får debut i dag til vejledende 199,- kroner og du kan finde nærmeste forhandler hos www.sandberg.it.