Sony stopper udbredelsen af Android 7.0 på flere modeller

Sony bremser udbredelsen af Android 7.0 Nougat på flere Xperia-modeller efter tekniske problemer hos adskillige brugere.

Sony stopper udbredelsen af Android 7.0 på flere modeller

Selvom Sony allerede har udrullet seneste version af Android, Android 7.0 Nougat, på flere modeller, så er de nu nødt til at holde igen efter tekniske problemer.

Konkret har de sat en stopper for 7.0 Nougat på modellerne Xperia Z5, Xperia Z3+ og Xperia Z4 tabletten, efter de første brugere oplevede problemer med lydafspilning og med at læse SD-kort.

Se også: Android 7.0 Nougat ude til Sony Xperia X og X Compact

Det beretter Xperia Blog, der endvidere bringer en officiel udmelding fra Sony selv.

“Vi blev via rapporter fra brugere gjort opmærksomme på, at flere oplevede udfordringer med lydafspilning via tredjeparts applikationer samt performancen ved at læse krypterede SD-kort, når de har opdateret til Android 7.0 Nougat.”

Læs denne: Sony fjerner ikke jackstikket lige foreløbig

Ejerne af de pågældende modeller må altså væbne sig med tålmodighed frem mod Nougat-opdateringen, men Sony bekræfter, at de nu har spottet fejlen og arbejder på en løsning.

“Vi har identificeret problemet og sigter mod at levere den korrekte firmware og genoptage udbredelsen så hurtigt som muligt,” fortælles det af Sony.

Se også: Sony sætter dato på mobil-event i februar