Tile gør det lettere at finde de tabte ting
Vi har nok alle prøvet at miste nøgler, pung, taske eller endda en cykel. Tile er en amerikansk producent, der laver små bluetooth enheder, som er forbundet i ét stort netværk. Det netværk kan hjælpe med at finde dine tabte ting. Men den kan også hjælpe dig med at finde ting, som du har glemt derhjemme.
Test: Saphe eller BEAM – hvilken trafikalarm er bedst?
Hvor er mine nøgler!?
De små Tile enheder er forbundet til din mobiltelefon, hvor de har adgang til bluetooth og GPS. Har du tabt dine nøgle derhjemme, men ikke aner hvor, så kan Tile hjælpe dig. Via app’en kan man få Tile enheden til at udsende en høj lyd, hvorved du kan lokalisere det du ikke kan finde. Det kræver selvfølgelig at der sidder en Tile i nøglebundtet.
Jeg lavede en hurtig test derhjemme, hvor jeg gemte mit nøglebundt forskellige steder i lejligheden, hvorefter jeg sendte mine to børn afsted efter dem. De blev med fundet med succes hver gang.
Tile virker også den anden vej rundt. Har du dine nøgler med Tile enheden i, men din mobiltelefon er forsvundet, så kan Tile få din mobil til at udsende en høj lyd.
Ligger det glemte ikke i nærheden, så hjælper det at Tile har adgang til GPS’en i telefonen. Her kan man gå ind i historikken for den enkelte Tile, hvor man her kan se dens sidste lokation.
En tabt taske et sted i byen…
Skulle man være så uheldig at have glemt noget et ukendt sted, så er der også hjælp at hente med Tile. Tile enhederne er nemlig forbundet i et stort netværk, hvor de kan hjælpe med at lokalisere tabte Tile’s. De gør dette via bluetooth, som har en rækkevidde på 45 meter på Mate og 90 meter på Pro-modellen.
Der findes i København omkring 1.700 Tile enheder. Har du tabt dine nøgler med en Tile i, så kan du i app’en meddele, at du har tabt denne Tile. Det betyder, at kommer der en anden Tile i nærheden af dine tabte nøgler, så dukker der en notifikation op på din mobiltelefon, som fortæller at din Tile er blevet fundet. Du kan se hvor den cirka er fundet på et kort.
Jo flere Tile enheder der er til stede i fx København, desto lettere bliver det at finde tabte Tiles, og det som de sidder fast på.
Vi er ikke færdige med at teste denne funktion endnu, men idéen er god.
Ny Tile Mate og Tile Pro
Tile har eksisteret længe, men lancerer nu to nye produkter:
Tile Mate
Tile Mate koster 199 kroner og har en Bluetooth rækkevidde på 45 meter. Den nye version har fået udskifteligt batteri samt en højttaler, som kan udsende en højere lyd end tidligere model.
Tile Pro
Pro modellen giver en rækkevidde på Bluetooth på helt op til 90 meter. Den har desuden længere batteritid og en bedre højttaler. Den er en anelse større end Mate, men stadig så den kan sidde i et nøglebundt. Den koster 269 kroner.
Ny Premium Service
Udover de to nye produkter lancerer Tile også en Premium Service, som giver øget komfort og sikkerhed. Med servicen får man bl.a.
- Gratis udskiftning af batterier til alle ens Tile’s
- Smart notifikationer som kan hjælpe dig med at huske dine nøgler, når du forlader hjemmet
- Du kan dele dine Tile’s med et ubegrænset antal enheder.
- 30 dages placeringshistorik for alle dine Tile’s.
- 3 års udvidet garanti
- Udvidet produktsupport
Tile Premium Support koster 3,49 euro, omkring 26 kroner, om måneden eller 34,99 euro, 260 kroner, om året.
Du kan læse mere om Tile her.
Test: AIRMATE Mobile gør flyveturen kortere
Fortsættelse af sagen
Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. mobilsiden fortsatte historien. 1/10/2018 gik vi videre med en artikel med tematikken Overblik: Stort batteri til Mate 20 og cover på mobilen – Forstættelsen i sagen kan læses her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.