Ugens rygter: En stormfuld uge
Som Mobilsiden.dk fortalte i fredags, har vi rykket “Ugens rygter” til mandag i stedet for fredag. Det betyder at mandagens rygter vil være fra ugen før. Og hvilken uge det har været.
– HTC-rygterne startede hårdt ud, da Financial Times skrev, at HTC meget vel kunne være kommende køber af Motorolas mobilafdeling.
– HTC skulle samtidig være leverandør af den næste Android-mobil G2. Den skulle gå under kodenavnet Sapphire, som vi tidligere har set, da HTC’s 2009-portefølje blev afsløret.
– Huawei er en anden producent, der har travlt med Android. De har indrømmet, at de vil fremvise en Android-smartphone til Mobile World Congress (MWC) i februar.
– Apple har dog ikke ville bekræfte nogen iPhone Nano – de har tværtimod benægtet rygterne.
– Windows Mobile 6.5 ser i mellemtiden ud til, at være helt sikkert. Ifølge rygter vil det blive præsenteret til MWC, og den første smartphone med styresystemet vil komme i trejde kvartal.
– Palm vil også være med til MWC, hvor de vil præsentere en GSM-udgave af deres nye Pre.
– Nokia har også travlt med forberedelserne til MWC. Det første rygte handler om 5730 XpressMusic, som skal være den næste musikmobil fra Nokia.
– E75 og E77 kunne også være bud på smartphones til MWC.
– Sony Ericsson nåede også med i ugens rygter, da spekulationer om en W395 startede. Det skulle være en billig Walkman-model, som dog har et par gode features.
– Sony der i mod har sørget for, at Sony Ericsson ikke vil komme med en Playstation-mobil.
– Sony Ericsson står også for det nyeste rygte, C903 – den vil der komme mere info om senere i dag.