Apple lancerer iPhone 18 Pro og 18 Pro Max med forbedrede kameraer

Slut med kunstig bokeh-effekt. iPhone 18 Pro og 18 Pro Max skifter algoritmer ud med klassisk optik og udfordrer de etablerede kameragiganter.

Mobiltelefoner

Apple gør op med brugen af kunstige kameraeffekter og går skridtet videre med ny kameramekanik i iPhone 18 Pro og 18 Pro Max.

Dermed henvender de nye iPhones sig direkte til professionelle fotografer.

Første iPhone med variabel blænde

Den nye 48 megapixel Fusion-hovedsensor i iPhone 18 Pro og 18 Pro Max introducerer for første gang en variabel blænde i et Apple-produkt.

Seks laserskårne blade styres mekanisk af en rotor og justerer åbningen fysisk fra f/1,48 til f/4,0.

I mørke omgivelser åbner blænden op for maksimalt lysindtag, mens den ved gruppebilleder blænder ned for at bevare dybdeskarpheden.

Systemet drives af Apples nye A20 Pro-chip og suppleres af et redesignet dampkammer for at opnå maksimal vedvarende ydelse.

Fra softwaretricks til ægte optisk dybde

I årevis har mobilproducenter forladt sig på algoritmer og software til at trylle slørede baggrunde frem.

Med tilføjelsen af en mekanisk, variabel blænde skifter fokus fra kunstig bokeh til ægte optisk dybdeskarphed og fysisk lyskontrol.

iOS 27 understøtter hardwaren med professionelle værktøjer som waveforms, focus peaking og låsbar manuel fokus.

Kameraappen går dermed fra at være en simpel “point-and-shoot”-løsning til en fuldt tilpasselig platform for profesionelle fotografer og indholdsskabere.

​Fra folkelig mobil til professionelt kamera

Kombinationen af fysisk optik og Apple Reference Image, som sikrer uforfalskede billeddata mod AI-manipulation, ændrer iPhone Pro-seriens målgruppe sig markant.

Apple leverer nu et reelt B-kamera til professionelle produktioner, der tilfældigvis også kan foretage opkald.

Dette træk placerer iPhone 18 Pro som en direkte konkurrent til dedikerede entusiastkameraer fra mærker som Fujifilm og Sony.

iPhone 18 og iPhone 18 Pro Max kan forudbestilles fra lørdag den 12. september.