Apple-priserne eksploderer: Se hele listen her
Vi vidste godt, at det var på vej. Nu er det dog alligevel blevet officielt, og vi har allerede set priserne stige inde på Apples hjemmeside.
Der er stigninger over hele linjen, og Tim Cook fortæller, hvorfor de har set sig nødsaget til det.
Se også: De absolut bedste iPhones
Priserne eksploderer på Mac og iPad
De nye prisstigninger rammer utroligt bredt. Hvis vi kigger på tablets, stiger den helt almindelige iPad med hele 100 dollars, mens den avancerede iPad Pro tager et hop på 200 dollars.
Et eksempel på danske priser er, at den billige MacBook Neo er steget fra 5.499 kroner til 6.499 kroner. Og at iPad eksempelvis er steget med 1.500 kroner. Det stopper dog slet ikke her.
Her kan du se hele listen over stigningerne – dog med amerikanske priser.
Det er blot for at vise et billede af, hvor mange produkter der er tale om, og hvor stor stigningen er.
- HomePod mini: 129 dollars (Stigning: +30 dollars)
- HomePod: 349 dollars (Stigning: +50 dollars)
- Apple TV: 199 dollars (Stigning: +70 dollars)
- iPad: 449 dollars (Stigning: +100 dollars)
- iPad mini: 599 dollars (Stigning: +100 dollars)
- iPad Air: 749 dollars (Stigning: +150 dollars)
- iPad Pro: 1.199 dollars (Stigning: +200 dollars)
- MacBook Neo: 699 dollars (Stigning: +100 dollars)
- MacBook Air: 1.299 dollars (Stigning: +200 dollars)
- MacBook Pro: 1.999 dollars (Stigning: +300 dollars)
- iMac: 1.499 dollars (Stigning: +200 dollars)
- Mac mini (M4 Pro): 1.599 dollars (Stigning: +200 dollars)
- Mac mini (256GB): 799 dollars (Stigning: +200 dollars siden den sidst var tilgængelig)
- Mac Studio (M4 Max): 2.499 dollars (Stigning: +500 dollars)
- Mac Studio (M3 Ultra): 5.299 dollars (Stigning: +1.300 dollars)
- VisionPro: 3.699 dollars(Stigning: +200 dollars)
Se også: Seneste nyt om Android og iOS
Hvad betyder det for dig?
Priserne der er omtalt er på nuværende tidspunkt kun relevante for køb på Apples egen hjemmeside. Hvis man går ind for at købe gennem en anden webshop, ligner priserne sig selv.
Dog kommer det nok til at have en effekt på de kommende produkter fra Apple. Selvom iPhone og Apple Watch ikke er nævnt på listen, er vi overbevist om, at den nye pris er højere ved lancering.
Grunden til denne prisstigning skal ifølge Tim Cook findes i den mangel på komponenter, der globalt er mangel på lige nu. Markedet er dermed dyre, og det “tvinger” altså Apple til at hæve priserne.
Man kunne jo have drømt om, at lige netop Apple ville have råd til at sluge det tab for kunderne. Men sådan skal det altså ikke være.
Se også: Disse iPhones bør du undgå at købe