Apple sætter priserne på iPhone 6 og 6 Plus op
Apple har i dag sat priserne gevaldigt op for alle iPhone 6- og iPhone 6 Plus-modeller og en lang række andre produkter i den danske Apple Store.
Læs også: iPhone 6 Plus-ejere storforbruger af data
Det betyder, at iPhone 6 nu er henholdsvis 600, 700 og 800 kroner dyrere alt efter om du køber med 16, 64 eller 128 GB intern lagerplads. Endnu dyrere er prisændringerne for dig, hvis du i stedet skal købe en iPhone 6 Plus. Her lyder prisstigningerne på henholdsvis 700, 800 og 900 – igen alt efter konfiguration.
Det svarer altså til, at alle prisen på alle iPhone 6-modeller er røget i vejret med 10 % fra den ene dag til den anden. Nedenfor kan du se alle før/efter-priser samt stigningen i kroner.
Prisstigning for iPhone 6
Prisstigning for iPhone 6 Plus
Prisstigningerne kommer ikke helt uventet. For under en måned siden advarede danske økonomer om fremtidige stigninger af netop forbrugerelektronik. Det skyldes, at den amerikanske dollar er i stor vækst for tiden og derved er 20 % mere værd end den danske krone.
Læs også: Økonomer advarer: Din næste mobil bliver dyrere
”Den (amerikanske dollar, red.) er faktisk steget 20 procent. Det betyder selvfølgelig noget, når man skal købe de varer i Danmark, som kommer fra USA og andre lande, hvor varerne handles i dollar”, udtaler Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Lone Kjærgaard, og følger op med en tilføjelse:
”Produkterne vil selvfølgelig ikke stige i et forhold, der hedder en til en, så de stiger tyve procent i pris, men op til ti procent.”
De forudsagte 10 % rammer passer fuldstændigt med Apples prisstigninger i den danske Apple Store. Det er ikke kun i Danmark, at denne stigning har fundet sted. I blandt andet Sverige, Frankrig, Finland og Frankrig er priserne også tilpasset valutakursen, skriver Macrumors.
Heldigvis kan du stadig nå at få de to iPhones til en fornuftig pris uden for Apple Store, men om prisstigningerne kommer til at påvirke forhandlernes priser i den kommende tid, er endnu uvist. Hvis du søger på Mobilpriser.dk, kan du se hvilke forhandlere, der fører de to iPhones.
Klik her for at gå til den bedste pris for iPhone 6 og 6 Plus