Apples iOS og WatchOS: Masser af nyt på vej
Worldwide Developers Conference, eller WWDC, er Apples årlige udviklerkonference. Her ser vi som regel opdateringer til iOS, WatchOS og MacOS. Ifølge Bloomberg har Apple planer om store opdateringer til deres mobile styresystemer. Apples har fokus på at gøre deres egenudviklede apps er gode alternativer.
Det betyder at tredjeparts apps, som fx navigation og note-apps, kan se frem til hård konkurrence fra Apple.
iOS 13 har fået kodenavnet “Yukon” og er Apples nyeste bud på et mobilt operativsystem til iPhones og iPads. Her vil der være forbedringer og nye funktioner til begge enheder. Apple har desuden også allerede gang i udviklingen af iOS 14, med kodenavnet “Azul”, som kommer til at byde på 5G og AR.
Men udover forbedrede app fra Apple, så er der altså meget mere på vej. Det giver vi dig her et overblik over.
Dette kommer til iOS 13
- Der er ikke kun nyt at finde i iOS 13, men også fejl og optimeringer. iOS 12 er allerede blandt de bedste forbedringer til Apples mobile OS, hvor der virkelig blev kælet for hastigheden og med masser af fejlrettelser. iOS 13 vil ikke være anderledes og der vil bl.a. være en ny animation ved multitasking samt nedlukning af apps. Widgets, ét swipe mod venstre, vil også få nyt design.
- En længe ventet Dark Mode, eller mørk tilstand, kommer med iOS 13. Mørk tilstand vil kunne blive aktiveret/deaktiveret i Kontrolcenteret.
- En stor opdatering til Apples tastatur skulle være på vej. Her er der fx understøttelse af SwiftKey-lignende indtastning, hvor man swiper over bogstaverne for at danne ord.
- Nyt design og funktionalitet til Apples sundhedsapp, hvor man får et bedre overblik over dagens aktiviteter. Der vil også være nye tilføjelser, fx i form af hearing health, hvor man kan få et overblik over hvor høj musik man har hørt og støj fra omverdenen.
- Muligheden for at bruge en iPad som en ekstra skærm til en Mac, hvor der også kan tegnes med Apple Pencil.
- En opdateret Påmindelser-app, som bedre kan konkurrere med tredjeparts tilbud fra App Store.
- Også nyheder til Skærmtid kommer med iOS 13. Her vil man give bedre forældrekontrol, hvor forældre kan bestemme hvad børnene kan og hvornår.
- Appen Bøger får nyt design og skal lokke brugere til at læse mere.
- Opdateringer til iMessage, eller beskeder-appen, lader brugerne lave profilbillede og ændre kontaktnavn samt bestemme hvem der skal have adgang til at se det.
- Opdatering til Apple Maps, som vil gøre den mere konkurrencedygtig med andre tredjeparts apps.
- Find Venner og Find min iPhone bliver lagt sammen.
- Flere opdateringer til iPads, som giver bedre multitasking og en opdateret hjemmeskærm.
Dette kommer til WatchOS 6
- En dedikeret App Store til Apple Watch, så man kan søge og installere apps direkte fra uret.
- Appen “Memoer” kommer til Watch, så man kan optage lyd direkte på uret.
- Nye apps som giver påmindelser for menstruationscyklus og piller.
- Nye komplikationer som viser fx kommende regnbyger og måling af omverdenens støjniveau og nye urskiver.
Er der noget i virkelig ønsker jer i iOS 13 eller WatchOS 6 som ikke er nævnt her?
Læs også: Derfor fjerner Neflix AirPlay fra iOS-enheder
Mere til fortællingen
Den seneste udvikling finder du her. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 16/4/2019 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en artikel omkring iOS 13 får dark mode og bedre multitasking – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..